Browsing Category

Pynt

For hjerte og sjæl, Gode sites, indenfor, Pynt

LYSHUS…

28/08/2010

Ind imellem er der også fund af den ubrugte slags, der gi’r smil om munden.

Sådan ét fandt jeg i dag hos Pindhus

et lyshus, som jeg faktisk har kigget efter rigtigt rigtigt længe, men ikke har kunnet få øje på.

Det fik jeg i dag og hold da op hvor jeg er glad for det…

Hvis nogen ved, hvor man kan købe andre modeller af zinkhusene, så sig endelig til, for her er snildt plads til et par stykker mere.

Man kunne få sat glas i, så de kunne stå og lyse ude i det kolde vintermørke, når det engang kommer, en lille flok huse med mos imellem ville være et fint skue.

Men et enkelt er nu også fint –

også her indenfor, hvor der hverken er mørkt eller koldt…

Gode sites, indenfor, Lidt af hvert, Pynt

FOREVER SPRING…

22/04/2010

For noget tid siden så jeg de lækreste påskeophæng hos Sidsel, jeg blev straks forelsket men fik ikke gjort noget ved det og senere har jeg så også erfaret, at jeg skulle ha’ været knaldhurtig på aftrækkeren, hvis jeg skulle ha’ haft en neongul påskekylling.

Men så forleden opdagede jeg til min store og ellevilde glæde, at Sidsel ville slå dørene op til en lille Etsyshop og jeg sad vel nærmest i paratstilling og trykkede Buy i det øjeblik, som dørene blev slået op.

For nu var der forårsblomster at få –

og sådan nogen kan man vel aldrig få for mange af…

Blomsterne er landet her hos os i dag,

10 stk skønne neonpink, der kan sætte spræl i enhver gren fra haven, jeg glæder mig til at få monteret en lille deko-snor i dem, så de kan komme op og lyse festligt i rummet.

Og oven i de 10 havde Sidsel lagt en varm lille konfirmationshilsen til Amanda, som nu kan smykke sit hvide søndagsdress med en akrylblomst i lædersnor om halsen.

Sådan en særlig kærlig opmærksomhed varmer rigtigt meget –

både i konfirmandens og moderens hjerter.

Tak søde Sidsel…

Etsy, Gode sites, Pynt

I TRÆ…

11/04/2010

Man kan blive ved med at finde skatte på Etsy.

Ved og ved og ved og ved!

Ingen problemer i det  –

ja det skulle da lige være de penge, som smutter afsted herfra og ud i verden…

Denne gang er det godter fra Knotty by Nature, der er landet i postkassen.

Et lille billede til mig selv og et par ringe, som jeg tænkte kunne være fine på t.i.n.g.-venindes hånd og det syntes hun heldigvis også…