Hjemme hos min mor hang de i flok, store og små imellem hinanden, nogle røde, andre orange og jeg elskede at gi’ dem et lille forsigtigt dask, når jeg gik forbi.
Så duvede de op og ned, snurrede lidt i deres lange metalfjeder før de igen faldt til ro i flokken.
De hang i stuen som glade farveklatter og jeg blev aldrig træt af at kigge på dem…
Ind imellem er jeg stødt på de kulørte fugle på loppemarkeder, de har suget mit blik til sig og min lyst til at flå dem med hjem har været stor, men jeg har ikke været så heldig at møde en, der har overlevet uden lettere såret vinge eller uglet fjerder, så jeg har ingen fået.
Før nu altså, hvor jeg har hamstret et par af de nyproducerede, én til Helle og én til mig.
Vi kan godt leve med, at de ikke er originale”vintage”-70’er fugle, de skal bare op og svæve, men kommer der en dag et intakt og fint eksamplar fra Ehrenreichs tid flyvende forbi, så skal den blive budt velkommen med smil og hoptimisme…
