Browsing Category

Pynt

Pynt, Tosserier

JULELOPPER…

19/12/2008

Hr. og Fru…

Når vi kommer til denne tid af året tager jeg altid lige en runde i byens genbrugs- og antikforretninger for at se, om der ikke skulle stå et lille stykke herligt juleklimbim, som må føjes til samlingen.

Og det gør der jo ofte, står noget altså, jeg har fundet masser af guld for ingen penge og noget af “det gamle skrammel” er det jeg er allergladest for at pakke ud af julekasserne…

I går stod der også lækkerier på hylden hos Knirk, og lidt blandet kom med hjem, det skal bare lige ha’ en lille overhaling med nyt ophæng og sådan og så skal det blive flashet på vores juletræ.

Jeg fandt søde fugle i træ, en lille bitte kirke, en julemus, som bliver nødt til at få en ny og pænere hat og så en lille bitte 70’er lysestage, alt sammen små skatte, som jeg er sikker på vil komme til at bo her i mange år…

Mine øjne kunne ikke nøjes med at kigge på julehylderne, de gik på vandring igennem butikken, og forelskede sig i vaser, linned, enkelte glas og frugtknive med perlemorsskafter, præcis som dem i farmors skuffe, men jeg lod det stå, kunne godt tøjle lysterne.

I alle tilfælde lige indtil jeg mødte de her to personager med salt og peber i maverne, de måtte bare med hjem, og det kom de, for en flad 10’er!

De kommer ikke i brug, men jeg er sikker på, at jeg kan finde en lille diskret plads til dem på hylden med alt vores keramik, de kan lige stå og lure ud bag de store sorte skåle og så det stribede krus.

For en tier herlighed, det bringer smil i mine øjne og i julebudgettet…

For hjerte og sjæl, Jul, Pynt

LADY OF CUPCAKES…

14/12/2008

Julepynt…

Og fra den anden side…

Med fine vinger…

Et skønt stykke julepynt er landet i mit vindue, en snurrende englefrøken med et ordentligt kagefad på hovedet, min veninde Olga havde den med fra Kbh. som tak for en trøje, der varmer Villum, når han er ude.

Det havde hun ikke behøvet, men jeg er nu altså ret glad for det fine lille ophæng…

Villums bror Asmus havde valgt denne kagekone, hun passede godt til mig, mente han, glad og med masser af bagværk.

Det var sødt tænkt af Asmus, der desværre ikke var med i dag, hvor vi nød hans mors og brors selskab.

Drengenes mor er min dejlige veninde Olga, der desværre bor alt for langt væk til at være en del af min dagligdag, jeg bærer hende med indeni, for evigt, men hvor ville jeg ønske, at jeg kunne ha’ hende lidt tættere på, så jeg kunne nyde hendes selskab meget meget oftere og så jeg også kunne blive en mere aktiv del af Asmus’ og Villums små drengeliv.

Men nu har jeg i alle tilfælde en lille fin frøken lige der i køkkenvinduet, og indtil julen er omme så kan hun hænge der og være tankesendebud mellem mig og den søde lille familie…

Jul, Pynt

DAISY DIMS…

12/12/2008

Daisy…

Svamp…

Så bliver det vist ikke ret meget mere romantisk i akryl.

Lilla ballerina, en egernbasse, stejlende kronvildt og så lige en lille paddehat, jeg er vild med mit Daisy-pynt

Her er ved at være fint julet over det hele, jeg nyder de små “opstillinger” rundt i huset, hygger mig med de meget anderledes udtryk rummene får, når de fyldes af uvante farver og tingeltangel, det er dejligt.

Jeg ved godt, at jeg om et par uger er ved at få pip af alt dimseriet, men lige nu, der er det bare så uhmmmmmm og jeg elsker det…