Browsing Category

Pynt

indenfor, Lidt af hvert, Pynt

MAN HAR ET STANDPUNKT…

20/05/2008

Lysende gult…

I flok…

Allium…

Og ind imellem tager man så et nyt!!

Jeg har kæftet op om, at jeg altså ikke er ret vild med gul.

Gule blomster er bandlyst i vores have, der er intet gult garn at finde i mine gemmere og jeg ejer heller ikke et stykke gult tøj, eller noget, der bare har det mindste gule strejf.

Gult kan få mig til at gyse…

Men jeg har været utro mod mit eget standpunkt, jeg har købt gult og jeg er helt forelsket.

2 gule, nærmest hvinende gule, vaser står nu og lyser sommerkækt på vores sofabord, de er smukke med lilla blomster i og jeg glæder mig til at fylde dem med buketter fra haven sommeren igennem.

Oppe i skabet står alle mine grønne og hvide vaser og hvisker “Forræder”, jeg lader som ingenting, lukker ørerne, og hvem ved, måske vil jeg en dag komme svansende i en gul kjole, for gult vil i virkeligheden nok stå godt til gråt hår og brunt skind…

For hjerte og sjæl, Pynt

JULESTEMNING I APRIL…

09/04/2008

Julepyramide…
Liselotte havde den skønneste julepyramide med til mig i dag, den havde stået oppe i Gug og ventet siden den dag i januar, hvor jeg blev helt rundtosset af glæde og rørstrømskhed over, at nogen havde gjort sig den umage for min skyld.

Ved fælles hjælp og en lille smule fingersnilde blev de mange dele monteret og vi måtte altså bare ha’ blus på lysene, så vi kunne se pyramiden i aktion.

Den snurrede og snurrede og jublen ville ingen ende tage, og det ville latteren heller ikke, da Nugga på bedste hundemaner stod der og virrede med hovedet og forsøgte at følge figurenes vej rundt inde i tårnet…

Hva’ laver de derinde…
Stemningen har været i særklasse her i huset i dag, og det var ikke kun på grund af pyramiden, vi har haft en dejlig dejlig eftermiddag, der strakte sig ind i aftenen, og der er blev snakket en masse, altså virkelig meget.

Jeg er varm og glad indeni og tanket godt op, og jeg glædes for alvor over, at bloggeriet har ført så skønt og herligt et venskab med sig…

indenfor, Pynt

TUIT TUIT…

08/04/2008

Lily bird…
Mon ikke det er sådan en lyd, der kommer ud af næbbet på denne lille fætter?

Eller kusine må det være, den hedder Lily, og det må vel være en dame.

Den måtte bare med hjem, det store stirrende øje kiggede lige på mig og det lange næb hviskede:

“Se mig, er jeg ikke fin, og jeg er ligeglad med, at du ikke kommer soya i, jeg er tilfreds med mælk!”

Og så var den købt…