Mens snestormen skulle ha’ fornøjet sig ude har jeg muntret mig inde med at slæbe urtepotter mellem etagerne.
Op i de køligere værelser ovenpå med de grønne planter, som vi har haft i karmene vinteren over, og ned i stuerne med alle pelargonierne, som har overvintret i Amandas kølige værelset.
De er blevet trimmet, har fået nyt muld og et lille bitte skvis gødning.
De afklippede stængler er sorteret og sat i vand og inden længe vil der være aflæggere at komme i friske potter.
Jeg elsker pelargonier, nok allermest dem i de sarte farver, og herinde er det kun Ingrid og Nicolai, der bor, men ude lader jeg nu alligevel de mere farvestrående boltre sig, ingen sommer uden store krukker fyldt til randen af de forskellige sorter.
Men udelivet er ikke så interessant lige nu, i alle tilfælde ikke for sommerblomster, det er bare inde at vi er klar til den slags.
Men her er vi til gengæld også klar…
Jeg nyder at pusle med planterne, hygger mig med at vide, at alle pelargonierne har boet hos os længe og at mange af deres “børn” nu bor rundt omkring hos veninder og andet godtfolk.
Det bliver forår med et knips, når potterne sættes i karmen og jeg tømte selvfølgelig også karmene for meget af det, der har pyntet i vinter, også det måtte vige pladsen for nyt, sådan må det være.
Ind og ud af de sorte skabe ryger alle finurlighederne og jeg bestemmer mig sjældent for de små “opstillinger” i første hug, ind imellem må der flere ture til ind i skabets dyb.
Men lige nu ser det sådan her ud.
Pelargonier, stager af blandet herkomst, en ny og dejlig vase og så en lille fedtstensløve og en vinkende mand, som måske kan lyve sig til at være en slægtning til de store figurer på Påskeøerne.
Dims og dut og allervigtigst de gode potter med prins og dronning.
Og den søde prins har markeret sin tilbagevenden til karmen med en sirlig lille rosa blomst.
Foråret er på vej.
Og den der store storm med hvirvlende hvidt, ja den lagde i alle tilfælde ikke vejen her forbi…