Intet besøg på Island uden en tur omkring Den blå lagune.
Den er vel nærmest selvskrevet på listen over To-do’s, når man har mere end et par timers mellemlanding på øen.
Forståeligt, synes jeg, for hvor tit har man muligheden for at sænke sig ned i lækkert varmt blåt vand under åben himmel og stå op igen med blød hud og ungpigekulør i kinderne? Ikke ret tit, hvis man kommer fra mine breddegrader.
Så plask –
i den blå lagune sprang vi onsdag i sidste uge. Under en himmel, der ind imellem smed lidt vand, men som også lod sit blå komme frem mellem skyerne.
En halvkølig dag, som havde budt på skole- og forvaltningsbesøg, inden en bus kørte os igennem månelandskabet op til de blå dampende søer.
Jeg var hurtigt i og stod ikke op før allersidste udkald til bus hjem til Reykjavik. Rynket som en rosin og med den vildeste frisure men også lækkertræt og blød og varm på den allerdejligste måde…
I søen med det blåhvide vand er temperaturen konstant 37-39°, dejligt varmt, og når man bevæger sig rundt i det mærker man også tydeligt, at der på nogen steder er en del mere end kropstemperatur. Meget mere endda. Det kommer i små skvulp og andre steder i en lind strøm, jeg kan godt li’ varme så der var jeg at finde en del af tiden.
Jeg tænker, at det er ret godt, at vandet er så mælket, for det skjuler da lidt af den der krebsefarve, som man godt kan udvikle på sit danskerblege korpus. Ja egentlig skjuler det både kulør og den anti-spændstighed, som en på min alder godt kan være ramt af.
Smart nok.
Vandet indeholder både hvidt kiseller og svovl, det er ret æggehørmende, men man mærker nærmest huden blive blødere minut for minut, og efter en tur med en naturlig skrubbemaske, der blev “serveret” af en smuk yndling på kanten af bassinet, ja der var der dømt ferskenkind over hele linien.
Den blå lagune får sit vand fra et geotermisk værk, der pumper mere op end det kan komme af med igen, så egentlig kan man jo sige, at det lækre badested er en slags affaldsdepot eller overskudsbadekar, men sikke da en vidunderlig måde at bruge vandet på…
Der er bygget et rigtigt labert spa-område omkring lagunen, med et eksklusivt udtryk, ro, rene linier og en masse lækkerhed. Tidligere har det bare været hamret brusere ned i lavaen og man kunne få sine fødder slået til blods på den knoldede bund i bassinet, men det er blevet andre tider og alt er lagt tilrette, så man får den bedst mulige oplevelse ud af det.
Koldt vand, varmt vand, sauna, massage, ansigtsbehandliger, drinks, gourmetmad, lækre sprøde vikinger på bassinkanten, smoothies i vandbaren og bare et stille og roligt tempo.
Der er sikkert dage, hvor der er flere gæster, end der var i onsdags, men vi kunne jo se på antallet af busser udenfor og optagede skabe i omklædningsrummet indenfor, at der var mange, men det kunne ikke mærkes ude. Der var ro på folk og det gjorde hele oplevelsen endnu mere intens, ro og fred og nærmest paradisk…
Jeg har masser af billeder fra området, men bloggen driller som ind i h……, når jeg skal uploade i indlæggene, og hvis jeg skal bevare noget af den zen, som jeg fik med mig hjem fra lagunen, så stopper jeg lige for indeværende med at forsøge at lægge flere op.
Nogen af dem ligger på min Instagram profil og kan ses der og finder jeg en dag tålmodighed med at bakse med de, der ligger her på computeren, så kommer de selvfølgelig.
Jeg har masser af indre billederne med derfra, dem vil jeg passe på, for ærlig talt, så var det faktisk lige så fantastisk, som mange havde forsøgt at forklare mig på forhånd.
En vidunderlig eftermiddag, der bandt en fin sløjfe på en dag med masser af faglige inputs og reflektioner.
En fin balance mellem business og pleasure…
