Browsing Category

Skoleliv

Pynt, Skoleliv

ENGLE-FRYD…

02/12/2007

Stof-engel…

Klippe-klistre-dag må der til i alle institutioner på denne tid af året, og i morgen skal vi muntre os på mellemtrinnet med englefryd og pebernødder.

120 børn på 4.-6. klassetrin med evner og lyster så forskellige som dag og nat, vi har lagt os i selen for at finde noget, som alle kan ha’ glæde ved at lave og kigge på bagefter…

Hvis jeg alene havde måtte sætte en dagsorden, så var der bare blevet købt hvide materialer i rå mængder og så givet frit lejde til engle af enhver afskygning, fantasien havde fået lov at herske.

Meeeeen, den gik altså ikke, der måtte være en vis linie, mente andre, og det skulle nu ikke skille os ad i denne salige juletid…

Tyl-engel…

Jeg sidder og laver modeller af et par af de svævende, så der er lidt at kigge på, altså ud over de meget pædagogiske tegninger, der er blevet fremstillet i dagens anledning.

Jeg hygger mig med det og glæder mig til at se, hvor smukt det kommer til at se ud, når disse suppeleres af andre udgaver i sølv og bronze, nogle med flagrende vinger, andre mere stramme.

Jeg er sikker på, at det nok skal blive flot, engle i hundrede-vis og helt sikkert også nogen af den autonome slags, jeg kender i alle tilfælde et par stykker eller tre, der nok selv skal finde på noget og som vil være kolde overfor de skabeloner, der ellers ligger klar.

Jeg sætter mig ved den gruppe, tror jeg…

Skabelon…

For hjerte og sjæl, Skoleliv

SPIL-DANSK-DAG…

25/10/2007

Sensommerrose…

Høstanemone…

Æbler lyser rødt på træernes grene,

høsten går ind.

Går igennem skoven ganske alene,

stille i sind.

Gyldne farver og sensommerbrise

fylder hjertet med vemodig musik –

går og nynner en sensommervise

fjernt fra byens larmene trafik.

Sommerbrisen danner krusning på søen,

mystisk og sort.

Stæreflokke svæver højt over øen –

snart ta’r de bort.

Gyldne farver og…

Duft af brænderøg blandt brunlige bregner,

blåsorte bær.

Stille summen mellem blade, som blegner –

aft’nen er nær.

Gyldne farver…

Modne rønnebær bag dybgrønne grene

rødt titter frem.

Går igennem skoven ganske alene –

snart må jeg hjem!

Gyldne farver og sensommerbrise

fylder hjertet med vemodig musik-

går og nynner en sensommervise

fjernt fra byens larmende trafik.

Også på vores skole har vi i dag sunget dansk, alle 320 elever samledes i aulaen og med god støtte fra lærer-orkesteret sang vi os igennem 3 smukke danske sange.

Jeg fik kuldegysning, da jeg stod der i børnemylderet og hørte deres stemmer synge om den vemodige musik, deres stemmer der løftede sangen op og afsted, rene klare stemmer, det gjorde mig varm og rørt indeni…

Sensommervisen ovenfor er en af mine yndlings, men i virkeligheden findes der jo så mange smukke danske sange, at vi burde give os tiden til at synge mindst 2 af dem hver eneste dag.

I aften er der, i anledning af “Spil-dansk-dagen” et rigtigt hyggeligt arrangement oppe i byens lille kulturhus, jeg ville elske at tage pigerne ved hånden og synge igennem et par timer; sådan bliver det desværre ikke, for et langt aftenmøde venter.

Måske får vi lov at starte med en enkelt lille sang, og hvis ikke, så må jeg varme mig ved tanken om, hvor skønt det lød, da vi i morges sluttede af med Joanna, en sang som også børnene på vores skole er vilde med, og som altid afsynge meget meget HØJT…

Forfald…

Familie, Pigerne, Skoleliv

SÅ SJOVT ER DET SGI* HELLER IKKE…

27/09/2007

Tredie forældremøde i løbet af en uge, de to sidste oven i købet med en dags mellemrum!

Det er på dage, som disse, at det godt kan være en pine at arbejde det samme sted, som ens egne poder går i skole.

Jeg må finde et stykke strikketøj at fornøje mig med, mens skolebestyrelsen fortæller om det gode skole-hjem-samarbejde, den sang kan jeg nemlig udenad.

Og efter det, så snupper jg lige gruppe-debatten om mærketøj, makeup, sengetider og lommepenge én gang til, men så er det dæleme også slut for denne sæson…