Jeg har de sidste dage strikket ivrigt på Isagers Stumpejakke, den var egentlig på vej på pindene allerede midt i december, men almindelig julehurlumhej og en masse småprojekter spændte ben for den plan og derfor er det først nu, at der strikkes patent.
Eller rettere:
Det blev strikket patent!
For nu er stumpen lagt til side –
stumpen, der i virkeligheden er et telt eller en presenning eller noget andet stort, i alle tilfælde, når den er udsat for mine strikkerier…
Jeg har lavet strikkeprøve og den var, som den skulle være, men det er jakken godt nok ikke, den er meget meget bred og den må ændres, hvis jeg skal blive glad for den.
Og det skal jeg jo, hvem gider at slide med langsommeligt patentstrik i ugevis for så at kunne iklæde sig en gråligt cirkustelt.
Ikk’ mig!
Jeg har ikke givet op, jeg skal bare lige sunde mig.
Og mens jeg gør det, ja der snupper jeg lige en hue mere.
3 døtre – 3 huer.
Trip – trap – træsko…
