Knap er vi kommet i gang med at arbejde igen efter påskens mange gode dage, før en af pigerne må melde pas.
Amanda hev sig igennem skoledagen i går, men har nærmest ikke rørt sig eller haft åbne øjne siden først på eftermiddagen i går, hun har ondt ondt ondt i hovedet, den stakkel.
Jeg havde forestillet mig, at jeg kunne cykle på arbejde med åben mobil, og at hun så kunne ringe, men jeg nænnede det ikke, da jeg så hendes lille blege ansigt.
Det giver ikke mening, at lade hende passe sig selv, for at jeg kan passe andre, ikke i mit hoved.
Så nu er vi hjemme, Amanda og jeg, hun ligger brak bag nedrullede gardiner, og jeg laver lektier og nyder den smukke sne…
