Kærligheden til vores lille baggårdstiger kan ligge på et meget lille sted lige nu!
Meget meget lille siger jeg bare!!
Han må ha’ dårlig hørelse, for han har i alle tilfælde ikke hørt mine mange formaninger om, at her i huset går man IKKE på bordene, danser måske, men ikke noget med at gå.
Og da slet ikke, når man er så klodset, at man får hevet 2 af de elskede Grill skåle på gulvet.
Han har heller ikke hørt, at katte ikke spiser slik og nødder, for det var såmænd bare det, der var i skålene, ikke tun og rejer og andet kattevenligt, men forbistede hasselnødder og rosiner…
Skålene var på bordet mandag aften til spiseklubbens kaffestund og vi sad der og talte så varmt om de fine skåle og deres “ører”.
Næste gang kan vi så tale om, at det er slut med dem og lidt om, hvorfor Viggo endte sine dage som hjemløs og anti-forkælet elskedyr.
Sådan en lille skid!
Og ØV ØV og 3 x ØV –
for hvor pokker skal jeg lige rende sådan et par skåle op igen…
Onsdag er blevet til torsdag og lige om lidt kalder de kølige dyner.
Dagen blev lang og med et tætpakket program, der rummede både reparation af kat og bil og en ordentlig flok timer på job.
Jeg har slumret på sofaen i en times tid, sovet-vågnet-sovet-vågnet, men har ikke gidet at gå på badeværelset og gøre mig klar til natten.
Det gider jeg egentlig heller ikke nu, for nu har jeg jo hvilet lidt og kunne godt snuppe et par timer med en film, lidt strik og god hed te.
Men det duer ikke, for om 6 timer ringer vækkeuret og en lang arbejdsdag i Odense venter.
Så om 5 minutter…
Viggo ligger her på mit skød, spindende og stadig mat, men dog meget bedre tilpas, end han var i går og end i formiddag, hvor vi havde ham med til dyrlægen.
De trykkede, rodede, ragede og rumsterede med ham, han fandt sig fint i det hele men gav sig nu noget, da han blev æltet i maven.
De kunne ikke mærke fremmedlegemer inden i ham, men “bare” mange meter irriterede tarme, der teede sig. Og det gjorde de sikkert, fordi der havde været et eller andet ikke-passende i killingemaven.
En ordentlig omgang jeg-fikser-alt-medisin blev sprøjtet i Viggokattens bag og med en formaning observation og omsorg og så en dåse skånemad blev vi sendt hjem.
Den lille bløde pelskugle var lettere tummelumsk og vakkelvorn efter indsprøjtningen og først her allersidst på aftenen er han ved at være nogenlunde sig selv igen.
Tak siger vi og be’r til, at vi slipper for den slags forskrækkelser og bekymringer for en tid igen…
Bilen måtte også en tur igennem autolægens kyndige hænder, den har været olieforslugen igennem en tid og nu blinkede lampen igen og selvom det ikke er en udgift, der er ret velkommen lige her i indgangen til december, så koster et værkstedsbesøg med en lille reparation dog mindre end en udskiftning af hele bilen.
Hele to udskrivninger af den slags i løbet af et par timer i formiddag, gjorde mig da næsten lykkelig for at kunne drage på job ved frokosttid.
Det koster nemlig ingen penge at løbe rundt derude, det får jeg faktisk penge for.
Ikke så mange, men dog penge.
Og glæde.
Og energi.
Og gode udfordringer.
Og onsdag blev til torsdag.
Jeg satser på, at den bliver med knap så mange kroner ud af kontoen.
Så fartgrænserne overholdes hele vejen til Odense.
Og de gode butikker i den fynske hovedstad bliver ikke besøgt.
De få basseører, der var til decemberfornøjelser, ja dem fik jeg brugt på den sidste dag i november…
