Browsing Category

Strik

Garn, Strik

TARA…

21/08/2011

Det ser ikke ud af meget, det lille Tara tørklæde, som det hænger der fugtigt og fladt på en skrammet havestol.

Men færdigstrikket er det, enderne er hæftet og det har været en tur igennem uldprogrammet, så de rette riller kan tage sig bedst muligt ud.

 

Ulden rejser sig sikkert mere, når det er tørt, så det igen får et mere “fluffy” look…

 

Det har været et jævnt kedeligt stykke strik og når man ser på størrelsen af det, så er jeg faktisk selv forundret over, at det har taget mig 3 uger at strikke det, også selvom der har været gang i andet håndarbejde undervejs.

For mønsteret er hurtigt lært udenad og maskerne ikke mange, så hvor lang tid kan det så ta’ at strikke 170 cm ret?!

3 uger åbenbart.

Af bar’ antipati mod kedeligt…

 

FAKTABOKS

 

MØNSTER Tara fra bogen Mere feminin strik af Lene Holme Samsøe

 

GARN 75 G Semilla Fino fra B.C. Garn i farven ox107

 

GREJ 2 strømpepinde 4 mm. Opgav den ellers elskede rundpind, da der blev for meget drejen-rundt.

 

EGEN KRUMSPRING Min strikkefasthed var noget til den gode side, så jeg har snuppet beskrivelsen af blonden og brugt den som den var og ellers har jeg bare sjusset mig til længde og bredde og ind- og udtagninger undervejs.

Jeg kan rigtigt godt li’ den lidt “flade” udtagning – og ditto ind – på hver side af det midste stykke, hvor der strikkes en stund uden at forandre maskenatallet, godt med lidt forandring på den skarpe trekant, som sjaler oftest har.

 

Jeg kommer ikke til at strikke et Tara mere lige forløbigt.

Har ellers præcis halvdelen af det indkøbte garn tilbage, så der er lige til et mere.

Men ellers tak –

jeg finder lige på noget andet.

 

Lidt baby-agtigt måske, garnet er fint og blødt og farven kunne såmænd også stå flot til en babyteint.

Måske skulle jeg kaste mig over denne her

Strik

GIPSY POPPY…

26/07/2011

Jeg har fået has på det første ærme til Sophies cardi og er også godt i gang med det andet.

Men altså snoning efter snoning i samme hørfarvede garn det bliver altså lidt trivielt i længden –

der må lidt adspredelse til.

 

Og sådan noget ligger der da i kurven, en lille grøn snoningtrøje til Sia f.eks.!

Men nej tak, ellers tak, snoninger står ikke på listen over ikke-trivielt.

Jamen så lidt Wisdom dag?!

Pænt nej tak, endeløse rækker af glat og perle i samme farve, heller ikke på listen over glad adspredelse.

 

Så jeg har givet mig selv frit lejde til indsamling af garn og opskrift til nyt projekt.

Med den ene betingelse, at begge dele skulle kunne findes på lager…

 

Så hurra for et velvoksent lager –

der er nu dømt Poppy i mange kulører.

 

Jeg snupper en str 2 år og mon ikke der en dag dukker en tumling op, som kunne bruge en lille ulden?

Der er da et par stykke i den størrelse indenfor rækkevidde og hvis den mod forventning ikke skulle kunne afsætte der, ja så kan den vel ryge med i juleboden.

 

Jeg er krøbet ind i sofahjørnet for solen er rejst fra byen og med et lille tæppe på de bare ben, så er her rigtigt hyggeligt og stribeklart.

Aftensmaden må vente, jeg skal først have et farvefix uden en eneste snoning…

Skrammer og buler, Strik

UDFORDRET…

18/07/2011

Jeg ved, at Sophie med længsel venter på at kunne lune sig i sin Amanda i de kølige juli dage.

Jeg ved, at hun ved, at jeg kan strikke med lynets hast, når det er nødvendigt.

 

Og det er vel nødvendigt, nu når sommeren har bestemt sig for ikke at være varm og solrig, for så må man iklædes andet og mere end bare luftigt og let.

En ulden trøje ville faktisk være helt på sin plads…

 

Men ak og ve –

den frysende ungmø må fryse lidt endnu.

Det ses så tydeligt, når man kaster et blik på DMIs varsler og også på moderens ringe tempo udi snoninger og bikuber.

Ak ak.

 

DMI kan vi ikke styre og jeg har åbenbart heller ikke ret meget styr på mine ellers gode strikkekompetencer.

Jeg er udfordret, jeg har mistet overblikket og evnen til at være fokuseret og har nu strikket venstre forstykke 3 gange, ikke helt færdigt hver gang, men hvis jeg havde tal på de strikkede masker, så ville forstykket ha’ været færdigt mindst halvanden gang…

 

Min hjerne er træt, den bruger sine kræfter på at holde tungen lige i munden og kursen fremad, den tænker, reflekterer, sørger, grubler, regner, organiserer og arrangerer. Og den kan ikke sættes på stand by, lige meget hvor gerne jeg end ville ønske at den kunne.

 

Og så er det at jeg kommer til at slå op til den forkerte størrelse, at jeg glemmer et knaphul i den nederste ribkant, at jeg strikker to højre forstykker og drejer snoningerne den forkerte vej.

 

Jeg har tabt koncentrationen.

Og for øvrigt også 10 kilo.

Og lysten til nogensinde at spise biksemad igen.

 

Det hele behøver ikke at vende tilbage –

men altså den der Amanda, den skal jeg jo gerne ha’ færdig…