Der er blevet strikket snoninger på livet løs i huset på Fanø, højredrejede, venstredrejede, dobbelte, bagvendte og endda hele fletninger.
Og kubemønster.
Der har virkelig været gang i hjælpepindene.
Både på cardigan til stor pige og cardigan til lille pige.
En til Sophie og én til Sia…
Sophie har længe ønsket sig en morstrikket Aran trøje, men vi har haft svært ved at finde det helt rigtige mønster, så jubelen ville ingen ende tage, da vi bladrede i Mere feminin strik og stødte på Amanda. Vi elsker Amanda, både vores egen og denne model, der har lige det snit, som Sophie drømmer om.
Så i gang med den, mutter, og gerne NU.
Og det er jeg så selvfølgelig, også selvom opvarmningen til projektet har varet siden Uldfestival i Saltum, hvor jeg slæbte en cone Crystal-farvet supersoft hjem fra Holst. Jeg har kviet mig lidt ved at skulle i gang med alle de snoninger, de er så tidskrævende, men på Fanø lød startskuddet og jeg har klaret ryg og næsten det ene forstykke.
Hva’ gør en mor ikke for sin datter, der har hang til hjemmestrik…
Det andet lille stykke snoningsstrik er en Lukas fra Lille Strik. Købt inden ferien sammen med et nøgle rødbedefarvet Duo, men rødbederne er kommet på lager fordi jeg forelskede mig kraftigt i den grønne te fra Gug.
Det bliver en rigtig fin lille cardi/jakke til Sia, når den engang er færdig, sød med de brede snoninger og den gode A-facon. Måske er det mere en Lulu end en Lukas.
To lækre stykker strik –
men også tålmodighedskrævende.
Ville det mon ikke være rigtigt godt at have et stykke lige-ud-i-sommerlandet-nemt strikketøj ved siden af?
Bare sådan lige op og ned uden hjælpepind?
Det tror jeg…
