En jakke til kølige dage og sene aftener.
I riller, der bugter sig op og ned.
Med regnbue og også mere rolige momenter.
Forårsjakken er færdig og jeg er helt og aldeles tilfreds.
Altså så tilfreds som man nu kan blive, når man ikke har fået valgt knapper og derfor ikke kan få jakken på endnu.
Men det kan fikses i en håndevending, når der er knappeåbent i morgen og det vil jeg så glæde mig til…
FAKTABOKS
Mønster Forårsjakke efter eget oplæg i str et sted mellem M og L
Garn ca 320 g supersoft i en grå-rosa-tone og mindre end 1 nøgle Noro Sekku
Pinde Addi Turbo 3.5 og 4 mm
Egne krumspring Dem er der jo mange af, da jakken er kommet fra hovedet og ned på pindene, ingen udregninger på forhånd, bare strikning på fornemmeren og til faconen passer. Det gjorde den i først forsøg, så det har været en let fødsel. Jakken er strikket i glatstrik med retstrikkede kanter.
Jeg har strikket glatstrik for at få lidt hold på jakken, tænkte at ene ret ville vokse og vokse og vokse, indtil jeg pludselig var klædt i ankellang frakke og det er jo ikke meningen med en jakke. For at få bølgeeffekten har jeg strikket “omvendt” på de lyse riller, altså vrangen ud på det glatte og så ladet de farvede riller forsvinde lidt ind.
Markeringen af taljen med det retstrikkede stykke gør sig ret godt, når jakken er på. Jeg får faktisk en talje, og den har jeg ledt efter en tid vil jeg sige.
Ærmerne er smalle, men ikke smallere end at der kan være en tynd tunika eller lækker t under, de sidder godt til ved håndleddet med en lidt fast manchet. Om ærmerne vokser lidt i brug, det vil tiden vise, men de vil så kunne blive oppe på plads med de faste riller forneden.
Jeg vil kaste mig ud i en ensfarvet model, når lige det rette tynde og langtløbende garn kommer i hus, for jeg kender mig selv godt nok til at vide, at det kulørte kun vil komme på ved særlige lejligheder, mens en roligere udgave vil blive en yndlings.
Hvorfor fa’en strikkede damen så en regnbue, kan man så spørge sig?!
Fordi damen blev lun på Sekku’en og måtte se, hvad den kunne sammen med det tykkere garn.
Og den kunne da faktisk en del, ikk’…