Så er der mulighed for lune ører til alle pigerne, 3 stribede køkkenhuer er nu alle klar til brug.
Sophie snupper den, der egentlig var til Laura, så der bliver syregrønt og cyklame på toppen af den ældste kønne ansigt.
Laura ønskede en hat som Amanda, bare i andre – selvvalgte – farver, men havde i virkeligheden ikke nået at se eller fornemme pasformen, så hun var ikke ret tilfreds, da hun trak sin færdige hue ned over krøllerne. Den var for lang, for bumlet, for dum –
slet ikke som hun ønskede.
Så hue nummer 3 er strikket med tilpasninger efter det lauraske hoved og med en detaljetilføjelse for moderens indre strikkero…
FAKTABOKS
Mønster Ida’s Kitchen af Kirsten Kapur fra Through the Loops
Garn 50 gram blandet supersoft uld fra diverse leverandører
Pinde 4 og 5 mm Addi rundpinde 40 cm – tortur for hænderne med så kort en pind
Egne krumspring Laura ønskede en lidt strammere retrillekant forneden, så jeg slog 84 masker op i stedet for de 96, og tog så ud til de 112 på sidste pind ret, sådan cirka en udtagning efter hver 3. maske.
På de andre huer har jeg været lidt træt at, at ind- og udtagningerne lå lige op af hinanden, jeg har manglet en glatstrikket maske imellem for at give mere fasthed. Mine strikkerier kan godt have tendens til at glide lidt fra hinanden, hvis jeg strikker 2 dr r sm og umiddelbart efter 2 r sm. Så denne gang har jeg haft en maske imellem både ind- og udtagninger og det er blevet lige, som jeg tænkte det ville.
Det havde ingen indflydelse på maskeantallet og mønsterets mulighed for at “gå op”, jeg havde simpelthen bare en rapport mindre pr omgang.
For at gøre huen kortere lod jeg de farver, der i opskriften kørte over 4 omgange, køre 3. De, der kørte 2, blev som i opskriften.
Indtagningerne blev på huen som i opskriften, bortset jo fra farveskiftene, og også en lettere fiflen p.g.a. den “manglende” rapport i omgangen, men jeg fiflede snildt og fint og ingen kan se forskel, når ender er hæftet og huen i brug.
Laura er rigtigt godt tilfreds med resultatet og jeg er rigtigt godt tilfreds med, at jeg nu har strikket én til dem hver, jeg har brug for andet på pindene, end køkkenstriber til pigerne.
Måske jeg skulle lokke de 3 skønne til en fotosession iført stribede huer, som jo må være vinterens søster-uniform…
