Jeg strikker på livet løs for at få Lauras hat færdig, og lige om lidt så er den det.
Når der lige er hæftet en hel del spraglede ender altså.
Jeg havde næsten ikke tid til at tage på job i morges, huen trak i mig henne fra sofaen og med en bestilling på én til Sophie, så var der striber nok at strikke på.
Resteskufferne er klar til levering af små nøgler og jeg har fået frihed til at vælge lige de farver, som jeg synes, til Sophies striber.
Laura har valgt lidt mere hidsigt på kulørfronten til sin hat.
Den bliver frisk og farvestrålende og endelig er der brug for det lille syregrønne nøgle alpaca, som jeg købte hos Seyfart i en sommerferie for længe siden.
Jeg har værnet om det og sparet på det, men til dette her projekt er det mere end i orden, at det kommer i spil…
Mine piger klager ofte over deres mors manglede leveringer af hjemmestrikket til dem, de mangler både strømper, sokker og huer, og det er rigtigt synd for dem, synes de.
De har brugt en del energi på at “punke” mig med det her i ferien, og jeg endte med at høre mig selv sige
“Jajajajajaaaaa – jeg går i gang meget snart!”
Og meget snart er så nu, for første projekt røg både på og af pindene i går på årets første dag, en hat til Amanda, der nu ikke længere behøver at varme krøller og ører med en købe-én af slagsen…