Jeg har fået smidt min lille skriggrønne strikketaske et for mig ukendt sted.
Væk er den –
med Viggos søster inden i.
Virkelig irriterende altså!
Jeg var lige godt i gang med at strikke skørtet og synes, at det hele så ud til at blive vældigt godt.
Og nu er den væk…
Jeg har ikke helt opgivet at finde den, der er stadig lige et par steder, som jeg tænker, at jeg må afsøge, inden jeg starter forfra.
Men indtil da, indtil jeg ved om det er videre på det igangværende eller om det er en ommer, så skal der også være uld indenfor rækkevidde.
Gråt og blødt.
En blanding af alpaca’en fra Drops og så en tynd tynd tråd Evilla, den ene mere kold grå end den anden, sammen er de smukke.
Mønsteret er endnu engang Woodland.
Arbejdet endnu engang et barnevognstæppe, men denne gang med retrillekant forneden og i siderne, det bliver godt.
Jeg strikker videre på det lille tæppe samtidig med, at jeg forsøger at trykke tommel for, at Viggos søster dukker op et sted i Struer i løbet af weekenden.
Jeg nægter at græde over spildt uld, men jeg mærker alligevel, at dette her Woodland er en sølle erstatning for det, der tegnede så godt.
Hmpfff…
