Tirsdag morgen holder vi fordelingsmøde på jobbet, nye familier fordeles mellem de, der har en smule luft i kalenderen.
Vi aser og maser og hiver og slider for at få det hele til at gå op, for der er flere, der trænger, end vi har hænder til at løfte med.
I morgen er der så andet end arbejde, der skal fordeles, der er også uld.
Jeg er i gang med den store oprydning i alle rum i vores hus, ét af gangen, og helt i bund, alt bliver vendt og vurderet –
blive eller ud…
I går tog jeg hul på vores påklædningsværelse, og der var en hel del i ud-kategorien; tøj, der havde ligget ubrugt for længe, sko, som hørte en anden mode til, uparrede strømper og lettere falmede dynebetræk.
Til genbrug med det, ja selvfølgelig ikke de enlige sokker, men alt det andet kan sikkert bruges.
Noget af det, der ikke længere skal bo her, er dog ikke kommet i de store poser.
Mange af mine uldne tørklæder af både trekantet og aflang sort er kommet i en bunke for sig og i morgen ryger de til fordeling mellem mine skønne kolleger, der ofte har en fin lille kommentar til det strik, som jeg svøber min hals i.
I morgen kan de så finde ud af, hvem der trænger til hvad, det vil jeg blande mig helt og aldeles udenom.
Der er til dem alle og jeg håber, at det uldne får lov at få nyt liv om en anden hals og nakke end min…
