Browsing Category

Strik

Faktaboks, Strik, Strikkeopskrifter

PONCHO…

30/03/2010

SÅDAN!!

Et stk færdigt Grantræ i størrelse Anne.

Jeg er SÅ tilfreds med resultatet, alt spiller sammen, farver, tyngde, længde, halsudskæring, jamen-jamen-jamen-da, jeg er SÅ glad for min nye poncho.

Tak til Isager for super god idé og dejligt garn, og hurra for, at det lykkedes at få størrelse petit lavet til størrelse mig uden hovedbrud og besvær…

I dette indlæg indføres en ny kategori her på bloggen, nemlig Faktabox, for der plejer at komme en del kommentarer og mails, når der flashes strik, og det er ikke fordi, at de ikke må komme, men jeg vil blive bedre til at pinde ud og det bliver så her oppe i indlægget i stedet for nede i kommentarsporet.

Jeg vil ikke opfinde noget, der ikke allerede for længst er set, så jeg har skelet til Britt, Fru Faktaboks over alle, og så til Liselotte, der også er blevet mere struktureret informativ omkring sit strik, ganske forståeligt, når jeg nu ved, hvad der rammer hendes postkasse af alle mulige og umulige spørgsmål.

Så det kommer til at se nogenlunde sådan her ud:

GRANTRÆET…

Design: Grantræet af Marianne Isager

Garn: ca 180 g Isager Tvinni Farve 2s

ca 120 g Isager Alpaca 1 Farve 2105

ca 60 g Holst Supersoft i en mængde forskellige kulører

Pinde: Addi Turbo 3 og 3.5

Mål/Størrelse: Anne 45 år. Længde fra halsudskæring til spidsen af nederste række domino 70 cm – altså uden de små strittende dutter.

1/2 omkreds/vidde forneden 80 cm. Jeg har strikket Grantræet som et stykke ude-overtøj og dette afspejler sig selvfølgelig i længden og den lidt tætte halsudskæring.

Egne krumspring: Da opskriften jo er udgivet til strik i børnestørrelser, har jeg lagt nogle dominofirkanter til, 4 stk i forhold til originalen og så øget afstanden mellem indtagninger op over.

Ellers er opskriften fulgt, med en del skæve smil til følge, for lige så meget som jeg beundre de damer Helga og Marianne Isager for deres skønne designs, lige så meget kan jeg undre mig over, at de øjensynligt har gjort det til en dyd at skrive så knudrede og mangelfulde opskrifter som muligt. Ærligt!

Jeg vil ikke tilføje en Hot-eller-not-linie i faktaboxen, for jeg kommer aldrig til at strikke noget, som jeg vil skrive Not om, det lander i brændeovnen længe inden, at det er strikket færdigt.

Men derfor vil jeg nu alligevel godt skrive, at jeg synes, at mit Grantræ er blevet hot-hot-hede-hule-hot-hot…

Lidt af hvert, Strik

80’ER MOHAIR TIL ALEXIS-PUF…

24/03/2010

I en af mine garnskuffer ligger disse små forkølede nøgler.

Jeg kommer aldrig til at strikke af det, mohair orker jeg ikke og de brune silke/uld/kunst nøgler er så små, at der nærmest ikke er til et knaphul.

Men smide garnet ud, det kan jeg af en eller anden grund ikke, nostalgi eller affektionsværdi, who knows, måske lidt af begge dele…

Garnet er købt først i 80’erne i en garnforretning i Storegade i Haderslev –

jeg kom der tit, og da dette her blev indkøbt var det med min skønne mormor under armen.

Jeg havde hentet hende på jobbet på Vestkysten, det var fredag eftermiddag og forårssolen lunede, som den også gør det i dag.

Vi skulle handle på vejen hjem til Apotekergade, måske også et smut forbi Frellsens efter månegrus og nougatbrud, men først skulle vi finde garn, så jeg kunne komme i gang med en selvkomponeret sweater med brede skuldre og v-udskæring, direkte rip-off af en Dollars-sag, som Alexis havde båret en søndag eftermiddag i vores tv…

Vi fandt garnet, det helt rigtige, det brunlige blanke blev brugt til selve trøjen og det turkise mohair blev strikket som store puffende rettiller oppe over skuldrene, den blev SÅ flot.

Min mormor, der faktisk var en vildt smart en af slagsen, prøvede flere gange at negle trøjen fra mit skab, men tålte ikke den varme uld på sit lidt sarte skind og derfor blev det mig, og nok også nogle veninder, der luftede de flyvske og fimrende mohairfibre.

Sikkert tilsat nogle turkise plast-hårspænder med en lille glimtende sten i, et par Ball model Monroe, der sad som smurt på og så et par turkise pumps til.

Vi var lækre, var vi!

Jeg gemmer lige garnet lidt endnu, bare sådan for hyggens skyld…

Garn, Strik

NÅ JA – SÅ OKAY DA…

24/03/2010

Jeg plejer hårdnakket at påstå, at jeg er den i min strikkevenindekreds, der har absolut mindst garn – absolut – for de andres lagre er jo nogen af dem, der faktisk er indstillet til en plads i Guinness Book of Records.

Hver gang Torben kigger lidt skævt på et nyindkøb nøgle, ja så er jeg ikke for fin til at hive det der “De-andre-har-mere-end-mig”-kort frem, for der er jo både Hanne, Liselotte og Susanne lige inden for rækkevidde at sammenligne med og i forhold til dem, der er jeg altså bare på mikro-samler-stadiet.

Sådan da –

for det kan godt være, at jeg er ganske godt med, når vi snakker Supersoft-kategorien.

Måske endda tæt på temmelig godt med…

Jeg har alt mit garn liggende i store rulleskuffer, sirligt sorteret i farver, men det har i den seneste tid irriteret mig lidt, at jeg har skullet grave ned i skufferne for at lokalisere yndlingsgarnet Supersoft/Tvinni/Duo/Geilsk/Noda  – kært barn i ved – for sorteringen gælder bare farver og ikke kvaliteter.

Så her over middag har jeg haft skufferne rullet ud midt på gulvet og fundet hver et enkelt nøgle af den bløde shetlandsuld fra, store og små nøgler i alle mulige skønne farver.

Og jeg indrømmer nu, at der altså er en del.

Måske et helt kilo (gange et eller andet hemmeligt).

Så okay, strikkekvinder, jeg vil fra i dag, lige her og nu, holde op med at påstå, at i har mere end jeg.

Altså Supersoft – i andre kvaliteter er jeg stadig bagud…

Billederne her er af mindre end halvdelen af garnet, for der er jo også lange baner af blå nuancer, af gule og orange og ikke mindst lilla og røde.

Og så er der selvfølgelig også de der fulde spoler, der står i arbejdsværelset og alle de påbegyndte projekter, der står i kurve rundt i hele huset.

Der er kilometervis af skønne farver, der kun venter på, at få ivrige strikkepinde stukket i sig og blive forvandlet til herretrøje, store sjaler, havecardigans, babytæpper, pigeponcho og andet godt.

Hva’ venter jeg egentlig på?!

Nå ja – tiden selvfølgelig – strikketiden!!

Måske kunne jeg stjæle mig bare en halv times tid, inden jeg tager hånd om noget af det, der har hvilet i husstanden, mens jeg har ligget snøftende under dynerne…