SÅ er den endelig helt færdig, min Folklore med sving.
Jeg har siddet og syet mange små mørke knapper på, knap efter knap, og har gemt det bedste til sidst.
Nemlig Anettes koralfarvede ved hals og håndled som et par smukke små pletter, jeg er virkelig så glad for de fine porcelænsknapper og vil sende den søde formgiver en varm tanke, hver eneste gang jeg får øje på dem…
Folklore II er, som forgængeren, let som en fjer, strikket i en enkelt tråd supersoft vejer den bare 240 gram MED knapper på, herligt.
Jeg er sikker på, at den vil blive brugt og brugt og brugt.
Måske skulle man lige forsøge sig med en helt ensfarvet…
I min iver over at det nu var weekend, frihed og lediggang for at par dage bare glemte jeg i fredags at få hentet de bundter Tvinni, som jeg har til “opmagasinering” i en garnforretning.
Ikke mere garn – ikke mere grantræ.
Pokkers – nu havde jeg jo ellers lige tiden til et par timers automatstrik i sofahjørnet…
Betyder det mon opstart af nyt projekt?
Isyning af smukke knapper i den grønne Folklore??
Eller nogle lange seje pinde på min Snowbird, der vokser i roligt tempo???
Jeg ved godt, hvad der lokker mest!
Men hvad for noget, tænker jeg så!!
Til mig, til manden, til en baby, for alvor eller bare for sjov…
Midt i al juleriet til torvesalg er det ikke blevet til så meget strik, men lidt har også ret og lige om lidt så skulle det lidt gerne være blevet til en adventsgave til Helle.
Strikket lige så den passer til hende, blød uden stik og krads og i den fineste grå, som hun elsker at klæde sig i.
Der mangler endehæftning og ganske lidt montering, kun lige et par ærmer, der skal syes sammen og så en let opskylning.
Den bliver klar til 2.søndag i advent, det er jeg sikker på…
Opskriften er, eller rettere VAR, skrevet ned undervejs, men i en heftig oprydningsiver efter noget juleklipperi røg den med i brændeovnen og jeg nåede lige at se den, inden det sagde puf og den var brændende.
Det udløste slemme slemme bandeord og en halv times skælden ud på mig selv, men det er ovre nu og jeg er gået i gang med en til mig selv, og noterer flittigt undervejs, og holder både strik og papir i sofaen ovenpå, laaaaangt væk fra ild og ødelæggelse…
Den lille cardigan i a-facon er strikket af 1 tråd supersoft og 1 tråd af Isagers ultratynde alpaca, den har været lynhurtig at strikke på p.4.5, masser af retriller og så nogle afløftede masker, der danner faste lænker ned over arbejdet.
Lænkerne skal sørge for at alt det rette ikke strækker sig ud af facon og helt ned over lårene på den, der har den på og så markerer de også indtagningerne, så det kileformede bliver tydeligere.
Ret lækkert lille stykke strik, hvis jeg må sige det selv, og det må jeg vel godt…
