Blod, sved og tårer har det måske ikke lige frem kostet mig at skrive opskriften på Folklore, men så tålmodighed, vedholdenhed og målrettethed da, hold helt fast, hvor det har været en sej fødsel.
Men nu er den klar, forhåbentlig skrevet så den er lige til at gå til og glædes over.
Jeg har gjort mig umage for at beskrive så klart og tydeligt som muligt, men jeg vil nu alligevel nok ikke anbefale en helt grøn nybegynderstrikker at vælge Folklore som sit første projekt.
God strikkelyst –
og bær lige over med mig, hvis der er en enkelt lille skønhedsfejl i skriblerierne.
En lun lille vest strikket af småtterier fra shetlandsskuffen.
Samme opskrift som den hurtig-stribede fra forleden, denne gang bare strikket i et garn, som rigtigt mange af os har liggende i det, der kunne ligne kilometer-vis.
Den er blevet rigtig fin, synes jeg, meget mere mig, end den pangfarvede i det lettiske uld, ikke et ondt ord om det, jeg er bare knap så hidsig i farvene som i temperamentet…
Hvis du har lyst til at strikke noget, der kan varme ryggen og også det, der sidder på den anden side af kroppen, så er opskriften nu skrevet ren og sat til salg lige her!
Og så må vi dæleme håbe, at jeg har styr på, hvordan jeg får sendt skidtet ud i landet…
Gudrun & Gudrun taler i dag i Politiken om Slow Clothing, om at tøjet bliver “kreeret af en kvinde, der lægger masser af tid og følelser i processen. Det er håndlavet frem for fabriksfremstillet. Der er ikke tale om kunst… Og desuden er der tale om naturprodukter.”
Hurra for Slow Clothing siger jeg bare, jeg har straks taget begrebet til mig!!
Det er nemlig lige sådan jeg oplever mit eget strikkeri, som en god proces, der strækker sig over den tid, som jeg synes, det skal strække sig over, at jeg bruger mig selv på en god og fornuftige måde, når jeg sidder der med pindene, og at garnet, der får lov at bo her er et bevidst valg udi gode materiale. Ikke kunst, men bare godt og gedigent håndværk, hvis jeg da selv må (tillade mig at) sige det…
Så her er en slow clothing vest, strikket af Hanne og jeg, i fællesskab, med små noter på krøllet papir, på dumme vridende rundpinde, med stikkende høfyldt garn, stribet og simpel men også smart og lun i de efterårsdage, der venter om hjørnet.
Vi har hygget os gevaldigt med dette fælles projekt, og mens det har siddet på pindene har både snakketøj og idéstrøm løbet hurtigt, så der er andre småting på beddingen.
Der er skrevet opskrift, og for dem, der skal til Fanø i næste weekend, der vil den kunne købes i Bindestuens biks i Forsamlingshuset, og for jer, der ikke skal afsted, ja så vil den også blive sat til salg på Etsy, når grafikeren har sat op og gjort ved.
Vi er ved at strikke vesten op i 2 tråde Supersoft, da vi ved, at mange har masser af småsjatter af dette til at ligge…
Nu er der så nok nogen, der tænker:
“Hmmmm, hvad med den der Folklore?! Skulle hun ikke lige ta’ og bruge lidt energi på den?!”
Og det må de gerne tænke, tanker er gratis og uden begrænsninger, og gud-ske-lov for det, for det har givet mig lov til at tænke – og beslutte – at vesten og hyggen kom foran trøjen og pligten.
Men lige om snart, i slutningen af ugen måske, så er der også Folklore på Etsy…
