For nogle uger siden var den bare nogle skriblerier og småudregninger på en lap papir og så i dag er den en færdigmonteret, lækker, totalt-yndlings og top-hits-agtig Folklore.
Jeg er svært tilfreds med resultatet, lykkelig kan man vel nærmest sige…
Lige nu venter den på en vuggetur i vaskemaskinen, så alle maskerne kan lægger sig i rette folder og de striber, der er strikket i uvasket garn, kan blive bløde og puffede, jeg er tæt på at flå den kogevask ud, der rumler rundt derinde, lettere utålmodig er man vel!
Efter vask, tørring og nusning skal der selvfølgelig nok komme meget mere om projektet her på kanalen.
Regnfulde og stormende dage ved Saltum Stand gav masser af timer til udvikling af strikkeprojektet, der blev skudt i gang sidste torsdag og om en lille kant og et ærme mere, så har jeg en kulørt trøje mere.
Noro’en på det lille prøvestykke skiftede jeg hurtigt ud med shetlandsuld, 15-20 styks i glade farver, og der er strikket på må og få, kun en enkelt gang har jeg taget en stribe af, fordi den “forsvandt” op af den foregående.
Bundfarven er varm grå, noget Højlandsgarn fra Isager, som jeg har købt billigt billigt, det var vist noget med, at det var vundet af en stor cone…
Det har været et herligt lille strikkeprojekt at forsøde dagene med, bærestykket var rigtigt sjovt at strikke med alle farverne og selve bullen gik i lynets hast, rundt og rundt på Addi og retrillerne forneden, ja de har nærmest strikket sig selv.
Svigermor må bedes om assistance til syning af klippesømme, for dette stykke strik må også forvandles til en cardi, jeg duer ikke til over-hovedet-strik, jeg får hedeture og fugtigt pandehår, hvis jeg lukkes inde i for meget tøj.
Men når opklipning og kantsstrikning er klaret, så er jeg klar, kan nærmest ikke vente, for hvis den stribede er god, så er denne er hurra-god, den sidder helt perfekt omkring skuldrene, og jeg forestiller mig allerede nu, hvor flot det hele bliver, når jeg får fundet mig en blød grå kjole og et par rappe lilla støvler…
Så er de stockholmske striber færdige, monteret og med forkanter und alles, og jeg er sikker på, at de vil blive brugt og brugt – og så brugt igen.
Cardigan’en er blevet lige præcis, som jeg havde ønsket og forestillet mig, lidt kort og bred med vid udskæring ved halsen og farverne, ja de spiller smukt sammen synes jeg, alt i alt stor stor tilfredshed…
Forkanterne har jeg “moret” mig med de sidste par dage, først for mange masker, så for stramt lukket af, derefter skævhed ved montering og til sidst lige et problem med at få de glatte stykker til at sidde pænt op mod det ribstrikkede, min tålmodighed har været sat på prøve.
Men endelig sent i aftes, så lykkedes det og så røg den direkte i maskinen, så alle de uvaskede garner kunne få lov at rejse sig og blive bløde og fine.
Let og luftig er den, strikket på p. 3.5 og den vejer nok ikke ret meget mere end 275 gram, men det er et gæt, for vægten er tør for batteri.
Opskrift er der ingen af, men nu har jeg da denne her at kigge på, når jeg får lyst til striber i andre farver, og det ved jeg at jeg gør!
Jeg skal finde mig nogle store trykknapper til de glatte fronter, men det haster ikke, den kan sagtens bæres uden og det vil den blive, i dag og i morgen og…
Og så lige undskyld for de ret overbelyste billeder, morgensolen var skrap i det hjørne af køkkenet, men sådan må det være, tiden er ikke til om-foto, for jeg står med halvandet ben ude af døren på vej på ferie. Fotoet i midten er tæt på at være “naturtro”.
