I Helga Isagers nye bog “Strikketøj” er der en så lækker børnetrøje med fint kulørt hulkrusmønster, jeg forelskede mig i den ved første gennembladring og efter dagens udskejelser og udregninger ved spisebordet, der er den nu omregnet til voksenstørrelse, eller hulkruset er i alle tilfælde anvendt som mønster foroven på en trøje med rundt bærestykke.
Teststrikning blev i Noro og supersoft på cone, men det bliver kun til test, for allerede nu kan jeg mærke, at det bliver en hylde-trøje, hvis jeg holder fast i noro’en.
Der skal småstumper af tyndt uld til den hulkrus, skal der.
Og det kommer der, snart, for det er en trøje, der råber på at blive strikket, men først skal de der svenske striber lige ha’ hæftet en hulens masse ender…
Med på ferie i det svenske kom en taske med en ordentlig røvfuld smånøgler af tynd uld, i alle mulige og umulige farver, der sammen både fremhæver og nedtoner hinanden til en skøn og farvemættet helhed.
Der er rester fra tidligere projekter, der er prøver fra Hannes kæmpestore lager, der er Holst, Junik, Tvinni og Duo, der er lidt af hvert og skulle jeg ha’ komme i tanke om en farve, der kunne være en god medspiller, ja så er der så rigeligt i skufferne stadigvæk.
Opskrift er der ingen af, kun en skelen til et cardi med pufærmer, der var strikket i BCs shetlandsuld, gav mig en idé om maskeantal til bullen.
Så der er bare slået op og så ellers strikket på lykke og fromme…
Lige om lidt er jeg faktisk færdig, en lang biltur frem og tilbage mellem Stockholm og Engesvang lagde bunden og med lidt strik hver eneste aften i det svenske, ja så var jeg klar til halskant og fronttrimning, da vi landede herhjemme.
Hele trøjen er strikket på rundpind, så svigermor har været i gang med både symaskine og overlocker, og jeg er nu snart indehaver af en hurtigstribet kort cardigan med raglanærmer og vid halsudskæring, den bliver en yndlings, gør den!
I alle tilfælde hvis jeg får forkanterne til at blive, som jeg synes de skal være, jeg er ved at strikke dem for anden gang, første forsøg blev mere en flæse end en kant, og det var ikke lige det, jeg havde tænkt mig.
Overhovedet!!
Men jeg er fuld af forhåbning og strikkeiver, så inden madrassen rammes i nat, så skal der være kant og knap…
Også kendt som Mega-monster-færøske-storfamilie-sjal!
Jeg er i mål med det smukke tørklæde, som jeg startede på for en måneds tid siden, jeg har strikket og strikket og strikket, ret og ret og ret, og det var et kæmpe stort stykke strik at sidde med til sidst, både da det sad på pindene men også da der skulle hækles kant rundt.
Og når jeg skriver kæmpe, så er det altså ingen overdrivelse, sjalet er næsten 3 meter bredt lang den øverste kant og tæt på 1.5 højt midt på ryggen, megamonsterstort, men lige så lækkert og smukt som stort!
Jeg elsker det allerede, og kan let forestille mig, hvor skønt det bliver at svøbe sig i, når vi engang får køligere dage…
Jeg plagede Gudrun om at få opskriften, før den var helt færdig, og det viste sig at give mig en del tusinde retmasker mere at strikke, end meningen var.
Da jeg var færdig med hulmønsteret var jeg også færdig med at strikke det garn op, som skulle ha’ rakt til hele sjalet, og jeg mailede til Gudrun for at høre, hvad pokker jeg mon havde gjort galt, og sød og hjælpsom, som hun er, gik der ikke mange minutter før der tikkede svar ind.
Der var ikke overensstemmelse mellem udkast og endelig opskrift, og siden jeg jo strikkede efter allerførste udgave, ja så var der altså en fejl i maskeantallet, sådan rundt regnet 100 masker for meget ved start, og det er da en sjat…
Der blev straks sendt mere garn i den skønne gul-grønne farve, uden beregning og med mange undskyldninger, sød er hun jo, og jeg besluttede mig for at færdiggøre sjalet i størrelse xxl, for det vejer jo ingenting og kan faktisk svøbes på en smuk og diva-agtig måde alligevel.
Gudrun har sendt mig den “rigtige” opskrift nu, så jeg også kan strikke mig et sjal i almindelig størrelse, og det vil jeg helt bestemt gøre, jeg skal bare lige beslutte mig for, hvilken en farve det så skal være.
