Strik

Jeg strikker sjal, færøsk sjal, lidt på dansk og lidt på færøsk, masser af retriller, i hundrevis af masker, med enkelt hulmønster og svaj til nakken.

Johanna Maria hedder sjalet, sendt afsted fra søde Gudrun, før den danske oversættelse var helt klar, men det er fint med mig, for jeg støtter mig til Olivia Joensens gode forklaringer om at strikke færøske sjaler.

Jeg har lånt bogen “215 sjalsmønstre” af en sød kollega, der kender min kærlighed til uld og masker, hun er fra Færøerne og har arvet bogen af sin mor, og mente, at det ville være hyggelig læsning for mig, og det havde hun så ganske ret i…

Gudrun er ikke længere væk end en mail, og da jeg i forvejen strikker sådan lidt på gehør, så glider det stille afsted med indtagninger og sammenstrikninger med omslag til den ene og den anden side, så snart vil jeg kunne dække mine juni-kolde skuldre med et stort smukt sjal.

Egentlig er jeg slet ikke til de trekantede sjaler, i alle tilfælde ikke når de bæres på bedstemor-maner, men som på Noda-billedet, skødesløst svøbt, og med lækre shades på, ja så er det lige mig.

Og så har min egen lille tøj-fugl Sophie pippet mig i øret, at den gul-grønne farve jeg har valgt, faktisk er et ret godt bud på en af efterårets hotte farver.

Jeg kommer til at elske Johanna Maria…

We-Wear-White!

Sådan må det være, når det er sommer i Danmark.

Hvide lette stoffer, lange eller korte, med eller uden ærmer, bomuld eller silke, stramt eller løst – bare det er hvidt.

Hvidt klæde til brune kroppe og mørke negle, hvidt til sølvsandaler og mørke briller, hvidt til hverdag og fest, hvidt hver dag.

Sommeryndlingsfarve, hvis man da ellers kan kalde hvid en farve…

Så nu har jeg nørklet mig en lille hvid vest til at bære over alle de hvide gevanter,  skåret over samme læst som “veninde-vesten”, bare uden snoninger og bomber, men med en hel masse perlestrik og rette riller.

Og selvom jeg havde svoret, at jeg ikke snuppede den i bomuld én gang til, ja så måtte det jo til, for kridende hvid skulle den være og til sommerbrug, så den er strikke i Soon, om hvilket jeg ikke kan sige andet pænt, end at det da er fint hvidt.

Jeg bliver aldrig vild med at strikke i bomuld – aldrig…

4 nøgler garn og et par fjernsynsafteners strik og så var det klaret.

W.W.V.  – wonderful white vest – eller noget…

Frederikke er vokset ud af de sommer–toppe, som røg over hækken til hende sidste sommer og nye må til, for de har været brugt så flittigt, at hun så absolut må ha’ et par afløsere.

Jeg har snuppet et par håndfulde bomuldsnøgler i skuffen, og nu bliver de hevet op af en pose i vilkårlig rækkefølge, ikke noget med at lure og afstemme, bare op og på pinden og så rundt og rundt, og mon ikke det ender med at blive friskt og sommerligt og fint alligevel…

Småtteri-strik er hvad det bliver til for tiden, timer ude med rumpen i vejret imellem stauderne og også sortmaling af det nye hegn har fået min opmærksomhed, men snart er jeg igennem alle opgaverne og kan klatte ud på terrassen med en iskaffe, dameblad og et par striber eller fem i bomuld.

En hvid bomuldsvest til fruen selv er der også gang i, men den er helt og aldeles inkompatibel med sorte lugefingre, så den må vente til der er badet og vasket op en gang eller to…