Strik

Jeg er ikke hvad man kan kalde en monogam strikker, overhovedet, jeg spreder mig over mangt og meget og er egentlig altid i gang med at udtænke og planlægge nye projekter.

En pind hist og pist, sjatstrikkeri og projekter fordelt over hele huset, sådan strikker jeg bedst og bliver jo faktisk også færdig med det meste hen ad vejen.

Men sådan er det ikke lige nu, jeg strikker på ét projekt og kun ét, nemlig en koralfarvet Plissé, som jeg satser på, at skulle ha’ på til Lauras konfirmation, og engang senere i dag kan jeg lukke af for ærme nummer to og mangler så “bare” det store plisserede skød…

Faktisk er jeg holdt op med at strikke trøjer til mig selv i krasse kulører og med alt for mange farver samlet i et stykke strik, men denne her, den må bare være koral og når jeg ikke kan holde den ud mere, så er der heldigvis mange afdæmpede og bløde trøjer på hylderne.

Mønsteret fra Falkenberg er som sædvanligt gennemarbejdet og i orden, det er bare at strikke, som der står, ingen ben i det, omend det er lidt trivielt med de mange tusinde og atter tusinde masker i samme mønster, men det forandres jo, når jeg om lidt skal strikke læg på læg på læg.

Garnet er også i orden, det er yndlingstypen, tyndt shetlandsuld, blødt og føjeligt, det kan købes hos Noda, hvor det hedder Junik Coral 146 eller hos Garngalleriet, hvor det hedder Supersoft Koral og sikkert også andre steder under andre navne.

Lige meget hvad det hedder og hvor det bor, så er det mit absolutte yndlingsgarn, når vi taler ensfarvet og let meleret.

Krop og ærmer på små to uger, mon ikke også jeg når skøddet, inden klokkerne kimer ind til konfirmation d.3. kl. 11, det tror jeg, også selvom jeg måske falder i og samler et andet strikketøj op…

For en tid siden opdagede jeg et vidunderligt sted i cyber, et sted der forhandler mit absolut top-yndlings garn i et væld af smukke farver og til en meget meget rimelig pris, se det var en lykkens dag!

Noda, som jeg nu ved udtales noget i retning af Nua, ja det er jeg blevet fortalt af en færing, sælger Junik garnet, og for én som mig, der elsker at strikke på pind 3 og som elsker at kunne finde garn med smuk melering i vidunderlige farver, ja der er Noda da en ren skatkiste…

Dårligere bliver det ikke af, at Gudrun, som passer butikken deroppe på Færøerne, er en rigtig venlig og serviceminded pige, der er klar på lidt mailudveksling, når der skal findes de rette farver, og så sender hun altså garnet afsted til Danmark for bare 40.- kroner, det er næsten billigere, end jeg kan køre til den nærmeste garnforretning og retur.

Jeg måtte handle hos Gudrun, det måtte jeg bare, og hendes smukt designede Spice er lige en trøje for mig, så den blev det og jeg glæder mig allerede nu til de sommeraftener og efterårsdage, hvor den skal lune min ryg og bag.

De rappe Spice farver er lækkert sat sammen, det er herligt med den vilde røde kant, men jeg ved af erfaring, at jo mere farve jo mindre anvendelse af fruen her, så derfor er bliver min cardi knap så hot og spicy, men jeg er sikker på, at den bliver smuk og anvendelig i sine mere dæmpede farver.

Oyster som bundfarve.

Silver som mønsterfarve.

Ivanhoe som kantfarve.

Det lyder da godt, gør det ikk’…

Du kan roligt handle deroppe på Færøerne, for det er altså til at regne ud, hvad der står der på færøsk, og hvis man alligevel bliver lidt usikker, ja så er det let at skrive til Gudrun og få hjælp, og hun skriver altså det fineste dansk.

Jeg glæder mig til Spice, jeg aer den hver dag men den må vente på videre strikning, indtil jeg er klar med den cardi, som jeg skal bruge til Lauras konfirmation, og den er så til gengæld alt andet end dæmpet.

Men lige så snart den sidste maske er lukket på den, så skal der Spices, morgen, middag og aften, for det bliver en yndlings, det ved jeg allerede nu, og med en Spice på bøjlen, så kan Louise også få en fridag…

Min Louises Longcardi har faktisk været færdig en stund, sammensyet og det hele, men har ligget og ventet på knapper, det fik jeg endelig klaret i går og den blev straks luftet på aftenens biotur.

Jeg er SÅ tilfreds med resultatet, og kan mærke, at det bliver en trøje, der kommer til at hænge på mig den næste lange lange tid.

Mon ikke også at den vil være flot med et halvt kongerige til, det tror jeg, så måske skulle jeg sætte spurten ind og få strikket de sidste 8-10 spidser…