Der strikkes på halvstore pinde i disse dage, 5.5, retriller og rib, det går tjept og inden alt for længe vil jeg kunne gå foråret i møde svøbt i en lun og superblød cardigan, Louises Longcardi fra Wilfert.
Jeg er vild med kombinationen af rillerne og ribben, hvor indtagningerne ligger, det er enkelt, men alligevel rigtigt effektfuldt, godt tænkt.
Og farven, uhmmmm, og blødheden, endnu mere uhmmmm, jeg mærker, at der er en yndlings på vej…
Garnet er en kombi af nyt og gammelt, det tykke er Wilferts Tweed, købt til projektet, det tynde er noget kidmohair indkøbt med hovedet under armen på Fanø, og siden deponeret i skuffens dyb, men farve og løbelængde passer perfekt her, så nu er det kommet frem i lyset, og jeg kan glæde mig over, at et dumt impulskøb endelig finder herlig anvendelse.
Ryggen er færdig, første forstykke godt på vej, og mens jeg strikker mig igennem det og det næste forstykke, så sidder jeg og prøver at regne ud, hvordan jeg kan kreere nogle mindre ballonagtige ærmer, end opskriften foreskriver, og så alligevel få et ribmønster til at passe for oven.
Måske kan jeg ikke regne det helt ud, men så må jeg strikke mig igennem forskellige løsningsmodeller, for ballon er ikke mig, jeg vil ha’ spaghetti…
