Strik

Så måtte den på pindene, den lille Fiona, for der skulle ligesom lidt adspredelse til at den garnoprulning, der godt kan få mig til at smile lidt anstrengt!

Og hvad er så dejligere, end et nyt, fint lille stykke strik?

Ja bevares, der findes selvfølgelig også meget andet dejligt, men hvis vi nu bliver i den uldne boldgade…

Opskriften er god og gennemarbejdet, god gået Sanne, og jeg er ret overbevist om, at denne Fiona ikke bliver den eneste her hos mig.

Jeg snyder dog en anelse, jeg har smidt arbejdet på rundpind, da ærmegabene var klar, så nu går det der ud af i lynende fart, for der er ingen kedelig vrangpinde, bare ret og mønster.

Jeg strikke de 2 masker, der skulle ha’ været kantmasker, vrang, og så håber jeg, at det kan afhjælpe lidt på et evt. drejeri efter rundpindsstrik.

Og hvis det ikke gør, så sker der ikke det store ved, at Ella iføres en lille tunika med sidevind.

Laura har valgt farverne, paprika kan man vist kalde den skrappe orange-røde, og den lilla er en fin kontrast, måske fandt hun inspiration på sofapuden…

Og jeg som troede, at jeg i skrivende stund ville være godt i gang med at strikke på mit nye smukke sjal!

Tro om, blev der sagt!!

Hvis jeg arbejder struktureret og flittigt, så kan jeg måske få det på pindene i morgen, måske, for der skal jo også spises, drikkes te og hygges med resten af familien ind imellem…

Mange mange hundrede gram garn i smukke smukke farver skal nippes i småstykker på et par meters penge, og så rulles op i store brogede nøgler, det er et tålmodigheds arbejde, langsommeligt og liiiiiidt træls, når man nu bare gerne vil i gang med selve strikkeriet.

Om lidt er jeg igennem 1/3 af bundfarverne, bare 1/3, og når bundfarverne er færdige, så venter der meter efter meter af de smulle rødlige nuancer, der skal forvandles til selve mønsterdelen i sjalet.

Tålmodighed – tålmodighed…

Imellem alt smådunteriet bliver jeg nødt til at snuppe et par pinde på et helt almindeligt og fuldstændig ensfarvet strikketøj, for ellers er det lige før, at mit gode julehumør og store smil kunne forvandles til en noget mere anstrengt udgave og knap så mild udgave af julemor.

Jeg dunter videre lidt endnu, med en sødsuppefilm som baggrundsstøj og en familie, der kaster sig rundt ovenpå, hvor der er spillebule og 1.juledags-sumperi.

Velsignede, glædelige og fredelige juledag  –  og så lige lidt garnoprulning til…

Jeg må simpelthen dele dette her med jer, der har hang til lækkert strik, det er for skønt!

Sanne har kastet sig ud i at skrive sine opskrifter ned, så vi andre kan købe og strikke efter dem, det er vidunderlige børneting, der har været igennem hendes kyndige hænder og regnemaskine, hun kan godt droppe jobbet og blive fuldtidsnedskriver…

Allerede nu kan et par af hendes designs købes hos Isager, andet dukker op først i det nye år, og så pønser hun på Etsy-shop, det kan kun gå for langsomt med at komme i gang, jeg sidder allerede klar med kortet!

Om hun så kun solgte opskrifterne med hundedyrt garn, så er jeg klar, til det hele, til dem alle!

Kan jeg mon nå til Århus i morgen, bare et hurtigt lille smut til Gravene…