Jeg har en ret stor blød plet for Pippi.
Hun er vidunderligt.
Blød og om nødvendigt barsk.
Blæser på autoriteter og forsøger på samme tid at leve op til det, som hun tænker forventes.
Kæmper for de svage og klarer udfordringer med idérigdom og frygtløshed.
Pippi er min heltinde.
Jeg har hende med indeni.
Som et slags forbillede.
Ind imellem drømmer jeg om kulørte tegninger af hende.
Jeg har haft hende på pindene.
I 80’erne teede jeg mig for en tid som hende – dog for noget vildere udblæsning…
Og nu er hun her igen.
Som skuldervarmer i blød alpaca.
Gotlandsk fiskertrøje mønster – så enkelt og så genkendeligt.
Drops har alle deres alpaca garner på bud og jeg har købt nøgler af Nepal til at strikke Pippivarme af.
Blødt og lyst gråt og så en dæmpet rød og blå til at sætte striberne med.
Det er på p. 5 så det skrider hastigt frem og når der så endda er indtagninger på vejen op over, ja så kan det ikke vare mange timer, før jeg, ikke bare inden i men også udenpå, kan lune mig ved tanken om verdens stærkeste pige.
Måske skulle jeg også ta’ at få lunet mig op til at få lavet den tusch…
