Påskedagene har budt på nogle køreture igennem landet, nogle med mig selv bag rattet, andre med mig som passager og dermed med strikkemulighed.
Det synes jeg ret godt om, det med strikkemuligheden, faktisk er det en manglevare, når jeg selv må være styrmand, tiden går både hurtigere og bedre, når jeg får lov at være passager.
I alle tilfælde hvis der er et hyggeligt stykke strik med i tasken!
Og det har der været, en lille cardigan til Sia, der må være ved at mangle (som om), en lun lille ting med sirlige snoninger, der kan holde yndigheden varm på de lidt mindre forårsagtige dage…
Jeg har strikket hende en Korrigan, en cardigan med snoninger til alfebørn, og jeg er da ret forelsket i den lille model, det bliver helt sikkert ikke den sidste, jeg strikker, heller ikke selv om det var en anelse langtrukket at komme igennem bærestykket med alle snoningerne.
Garnet jeg har brugt er igen fra skuffen, jeg havde vældigt meget lyst til at købe et par bundter lækkert Madeline Tosh eller andet i samme garngade, men fornuften vandt og det blev lagergarn. Og ikke et særligt charmerende af slagsen, bare ligeudaflandevejensokkegarn, men resultatet er faktisk ganske udemærket.
Mon ikke Sia blive alfeagtig og lun, når hun bliver klædt i de grå snoninger?
Det satser jeg på…
FAKTABOKS
Mønster Korrigan af Solenn Couix-Loarer (Ravelry-link) str 6 mdr
Garn 90 gram Regia strømpegarn, 4 trådet i uld med lidt poly som forstærkning.
Pinde Addi Turbo 3 mm
Egne krumspring Ingen planlagte, for den lille Korrigan er skøn som den er, men jeg har ligesom undladt/glemt knaphuller – hovsa da – så det må monteres store trykknapper i stedet. De kan få lidt fræk tråd at sidde fast med og så går det nok det hele.
Og så er det vist i gang med det sidste ærme på min egen jakke.
Når jeg altså lige har fået mine certificeringsdvd’er analyset og sendt afsted.
Men det er en helt anden historie helt uden strik…
