EGNE KRUMSPRING Et par. Jeg har slået 2 ekstra masker op og strikket dem ret både først og sidst på pinden op til ærmegabet, så der var en ekstra maske til monteringen. Efter aflukning til ærmegabet har jeg strikket dem ret sidst på pinden og løftet dem af først på pinden, så der er en fin kædekant op langs ærmegabet. Pænere finish, synes jeg.
Og så har jeg undladt bindebånd, men lavet en lille trense i stedet og om lidt, når jeg har bestemt mig for farve, så bliver der monteret en lille knap.
Mon ikke jeg skal lave én mere, en slags sikkerhedsudgave, som Sia kan ta’ på, når hun ikke vil larme alt for meget i gadebilledet.
Så er der mulighed for lune ører til alle pigerne, 3 stribede køkkenhuer er nu alle klar til brug.
Sophie snupper den, der egentlig var til Laura, så der bliver syregrønt og cyklame på toppen af den ældste kønne ansigt.
Laura ønskede en hat som Amanda, bare i andre – selvvalgte – farver, men havde i virkeligheden ikke nået at se eller fornemme pasformen, så hun var ikke ret tilfreds, da hun trak sin færdige hue ned over krøllerne. Den var for lang, for bumlet, for dum –
slet ikke som hun ønskede.
Så hue nummer 3 er strikket med tilpasninger efter det lauraske hoved og med en detaljetilføjelse for moderens indre strikkero…
Garn 50 gram blandet supersoft uld fra diverse leverandører
Pinde 4 og 5 mm Addi rundpinde 40 cm – tortur for hænderne med så kort en pind
Egne krumspring Laura ønskede en lidt strammere retrillekant forneden, så jeg slog 84 masker op i stedet for de 96, og tog så ud til de 112 på sidste pind ret, sådan cirka en udtagning efter hver 3. maske.
På de andre huer har jeg været lidt træt at, at ind- og udtagningerne lå lige op af hinanden, jeg har manglet en glatstrikket maske imellem for at give mere fasthed. Mine strikkerier kan godt have tendens til at glide lidt fra hinanden, hvis jeg strikker 2 dr r sm og umiddelbart efter 2 r sm. Så denne gang har jeg haft en maske imellem både ind- og udtagninger og det er blevet lige, som jeg tænkte det ville.
Det havde ingen indflydelse på maskeantallet og mønsterets mulighed for at “gå op”, jeg havde simpelthen bare en rapport mindre pr omgang.
For at gøre huen kortere lod jeg de farver, der i opskriften kørte over 4 omgange, køre 3. De, der kørte 2, blev som i opskriften.
Indtagningerne blev på huen som i opskriften, bortset jo fra farveskiftene, og også en lettere fiflen p.g.a. den “manglende” rapport i omgangen, men jeg fiflede snildt og fint og ingen kan se forskel, når ender er hæftet og huen i brug.
Laura er rigtigt godt tilfreds med resultatet og jeg er rigtigt godt tilfreds med, at jeg nu har strikket én til dem hver, jeg har brug for andet på pindene, end køkkenstriber til pigerne.
Måske jeg skulle lokke de 3 skønne til en fotosession iført stribede huer, som jo må være vinterens søster-uniform…