Hvis man lige har et par timer i overskud og treethalvttusinde Hama perler på lager…
Stik mig et dameblad, en saks og en limstift og så er der ro på mig for en tid.
Eller måske bare lidt ro for jeg sidder faktisk og gnækker lidt for mig selv, mens jeg sætter alt for store munde i fine ansigter eller giver de bare fødder sko i str 55 på.
De skæve figurer har bagside af neonpink selvklæbende papir og et lille ophæng i samme farve og lur mig om der ikke kommer til at hænge en enkelt eller fem her på mine egne julegrene.
Og veninderne slipper nok heller ikke for at få en skeløjet kendis i deres adventsgaver.
For jeg er grebet og har en god stak del-elementer til at ligge og snart er de bygget sammen til nye skæve eksistenser…
Eftermiddagen i går gik i det hele taget med papirnusseri, for ud over de skrækkelige madammer fik jeg også pakket et par små poser med pennevennedims, som skal sendes afsted i dag.
Jeg er med i en pennevennegruppe på Instagram, hvor vi efter sirligt udregnet turnus sender håndskrevne hyggelige breve go små pakker med papir og pynt, som man kan bruge til de næste breve.
Brevene, der skal afsted i dag, er mine første, og jeg er spændt på hvordan det udvikler sig. Kommer vi til at skrive gode breve, der giver hverdagen og tankerne nye vinkler eller bliver fokus det fine dims, som sendes igennem landet til nye fine breve? For mig er begge dele fint, for det skaber en lille rolig stund for mig, når jeg skriver og samler og pakker, en rolig stund sat lidt i system og det er godt for mig, der stadig øver i ro…
For 14 dage siden fik vores hus en ny beboer.
Et lille bitte babybarn, der allerede inden hun kom hertil, hed Siff og som nu lever et hyggeligt liv i stuerne under mig.
Ind imellem kan jeg høre en lille klagesang, når hun venter på mad eller skal vaskes, men det meste af tiden ånder alt fred og idyl og der er ganske dejligt, når man bor i et gammelt hus, hvor lydene forplanter sig.
Det er så hyggeligt at ha’ sådan et lille barn så tæt på, jeg nyder at få lov at holde og også bare kigge på afstand og jeg nyder allermest at se på hendes stolte lykkelige forældre, der jo nærmest er svævende i deres barselsboble…
Der har selvfølgelig været strikkerier på pindende til den nye baby.
Undertrøjer, en lille cardi og også et let lille barnevogntæppe, som er meget i brug i disse dage, hvor en dyne er for meget.
Garnet er fra den allerspædeste start af Garnudsalg, noget meget meget tyndt uld blandet med lidt cashmere, tror jeg, det løber rigtigt lagt og vejer ingenting, så man ender op med strik, der er blødt som en babynumse og let som en sky.
Den sartlyserøde jordbærmælksfarve er helt perfekt til en lille sommerbaby, synes jeg.
Mønsteret er let og uden dikkedarer, jeg har strikket præcis, som der står i opskriften.
Hvor meget garn, der er brugt, kan jeg ikke svare på, vægten er løbet tør for batteri men det kan ikke være ret mange gram…
Af samme spole garn er der for nyligt også strikket en pat-hat til en veninde i København.
Den blev sendt afsted, da debatten om offentlig amning var på sit højeste, og jeg ved, at pakken med hatten blev åbnet med store smil og grin i maven.
Hatten er strikket “på gehør”, jeg havde ikke en passende opskrift inden for rækkevidde, men tænkte tilbage på indtagningerne i de mange mange jordbærhuer, som jeg har strikket til egne og andres småbørn.
Den øverste mørke top er strikket af højlandsuld, det passede i farven “lys skandinav-babs” og passede også i strikkefastheden på resten af huen.
To små strikkeprojekter til små børn.
Hurtigt af og på pindende og ikke for stort at sidde med, når sommersolen bager, som den heldigvis gør i disse dage…