Så bliver det vist ikke ret meget mere skørt på sådan en solskinslækker fredag!
Wilhelm fra Koziol er min nye herligheds-rædsel, og lige nu bærer han det sidste af påskeslikket, og senere kan han vel holde en lille blomst, en papirclip, lidt groft salt eller hvad der nu ellers måtte mangle holderi…
Normalt er jeg altså ikke lige sådan at løbe om hjørner med, normalt er jeg hurtig på øverste etage, normalt ser jeg en finte, når den kommer flyvende, men ikke i dag, næh-nej, i dag er jeg blevet tørret så godt og grundigt, at det vil gå over i familiens historiebog som den dag, hvor mor blev helt dårlig over at være blevet taget så meget pis på.
Og også som den dag, hvor familien endelig fik lov til at grine hånligt og fulde af skadefryd, fordi mor endelig fik lov at smage sin egen medicin…
Måske var det fordi nedenstående sms-udveksling foregik midt i fremstillingen af middagsmaden, at jeg hoppede på limpinden, måske var det fordi, at jeg havde gæster og var optaget af at kommunikere med dem mere end på sms, at jeg røg i, måske var det fordi at det havde været en streng dag på jobbet, måske fisker jeg lige nu efter verdens dårligste undskyldning og er i virkeligheden bare for nem at narre og så dum at det må staves med Å!
Fakta er i alle tilfælde, at der røg lidt sms’er frem og tilbage mellem Hanne og jeg, Hanne åbnede ballet med noget af en bombe:
“Jeg har lige bestilt for 8000 kr Noda til at sælge af. Jeg fik penge tilbage i skat og så kunne jeg ikke styre mine lyster 🙂 Nu kan vi godt få gang i noget strikkecafé!”
“Det er forhåbentlig løgn, at du har købt garn for 8000!?”
“Nej! Jeg fik 15000 tilbage i skat, og det er da en fed måde at tjene lidt penge på!”
“DU er tæt på at være sindsyg, kvinde! Du skulle ta’ på en fed ferie med familien i stedet!”
“Ja, men sådan en dejlig 1. april kunne jeg bare ikke lade være :- I love U”
Hanne burde ha’ haft mulighed for at se de ansigtsudtryk, jeg satte op undervejs i denne beskedstrøm, jeg har nok lignet noget, der var faldet ned fra månen, på en gang jublende og forarget, og også grublende over, hvor meget for 8000 kr Noda mon ville fylde?!
For fa’en da, jeg er nærmest i chok stadigvæk her 3 timer senere, både over at Hanne var gået amok i uldspoler, for det troede jeg jo i nogle minutter, og så også over, at jeg var så dum at hoppe på den, snothamrende dum og meget meget nem at narre.
Men hævnen er sød, Hanne, og den vil komme, når du mindst venter det…
Sådan et juletræ her, det MÅ jeg lave næste år!
Det er helt vidunderligt, og jeg ved lige, hvor det skal placeres!!
Jeg er allerede begyndt at kigge rundt i huset for at spotte oplagte deltagere til projektet, der er masser af tage af, jeg glæder mig allerede…