Det er sgi godt, at jeg kan grine af mig selv og mine tosserier –
højt og godt og grundigt endda!
Hvis ikke jeg kunne det, ja så ville jeg nok sidde her og være rigtigt træt af mig selv lige nu, måske endda være lidt flov, pinligt berørt og for stolt til at dele dette her med jer.
Det er en bommert af de store, virkelig virkelig “noller”, og jeg griner hver eneste gang, at mine øjne falder på min nye grønne havetrøje…
Farven er der ikke noget i vejen med.
Heller ikke størrelsen.
Snittet med det lille sving i taljen klæder mig sådan set meget godt.
Og min forlængelse af de trekvarte ærmer er også lige i skabet.
Men for hulen altså –
jeg må ha’ haft momentant dobbeltsyn, da jeg kiggede på mønsterrapport.
Der er simpelthen lige dobbelt op på alle pindene og det har så resulteret i helt min egen udgave af det strukturstrik, som pryder denne trøje.
Ja nu skriver jeg pryder, bare som sådan et lille forkølet forsøg på at holde fast i, at det vel ikke er så slemt endda, og at trøjen sikkert bliver en ganske udemærket havetrøje alligevel.
Men hva’ sker der lige for mig og min strikkekodning??!!
Ja jeg spørger bare…
Aldrig i mit efterhånden lange strikkeliv har jeg da lavet sådan en brøler, jeg kan læse selv de mest umulige og dårligt skrevne mønstre, jeg strikker det meste uden ret mange forviklinger eller opgivende suk og så formår jeg alligevel at lave sådan en fejl og oven i købet så gennemført, at hele trøjen stort set er strikket!
Flot!!
Jeg manglede en havetrøje, havde en ordentlig spole Supersoft i rigtig havetrøjekulør og tjep-tjep-tjep ræsede jeg igennem Garnstudios sider og nuppede et mønster, der kunne passe til mit behov for let- og lunhed og min lyst til lige-ud-af-landevejen-strik.
Ja godaw do –
måske havde det været en god idé at kigge mere end én eneste gang på billede og diagram.
Bare måske…
En venlig dame skrev til mig på Ravelry og spurgte, om jeg havde ændret mønsterpindene?
“Narj sgu da” tænkte jeg og rystede lidt på hovedet, for hvad skulle jeg da ha’ gjort det for, det var jo netop bare lige til at bruge som det var.
Og også som det ikke var –
for min havetrøje bliver som den er,
jeg vil hellere bruge energien på at grine af mig selv end på at trævle op.
HAHahahahahahahahahahahaha.
Dummernik…
