Mine børn er nogle ude-krøjere, sådan nogen, der stormer afsted ind i krattet og ud over pløjemarken, sådan nogen, der altid kommer til at gå ét skridt for langt ud i plæveret og ender med snask i støvlerne.
De er af den slags, der endnu ikke er vokset fra tummel i regn og søle, som gerne suser ned til søen med hunden og lige glemmer at stoppe ved bredden, når hunden plumser i.
Og det skal de bare ha’ lov at fortsætte med, så længe de lyster, livet kan hurtigt nok blive for poleret og trimmet…
Men det bliver altså koldt – og vådt – for fødderne, når man er kommet over den alder, hvor det bare hedder ét par Trigger og ét par Ecco pr. barn omkring efterårsferien og så derud a’ indtil det igen bliver sneakers- og sandaltid.
Det holder altså ikke, når man er 13 og 14, heller ikke selv om man springer badut i engen!
Men det holder altså heller ikke at storke rundt i Convers i sileregn og rusk!!
Så nu er der indgået kompromis og våbenhvile, når det rigtigt søler og plasker, så trækker man i de sølvfarvede højskaftede, og er temperaturen frysende, så hiver man de lange fleecesokker på, før man hopper i støvlen.
Jeg tror på det, ikke mindst fordi at de sølvfarvede er superflotte – også når man er teen…
Måske kunne det også være en løsning i andre vinterstøvlekriseskænderiramte hjem?!
Hvis Ja – så kan der med fordel handles til fornuftige priser og superhurtig levering lige her…
Der bades, spises, fin-soves, snakkes, spilles, bades lidt mere, strikkes, drikkes kaffe og fotograferes, alt sammen klares fra svigerfars båd, der i disse hede dage er et ekstra herligt sted at opholde sig.
De lette briser, der vifter os om næserne med friskt, nydes og både krop og sjæl falder til ro, tempoet sænkes og vi får samling på os selv og hinanden, bølgeskvulpene får selv den mest urolige til at sidde stille og bare være.
Det er ikke ferie endnu, men det føles næsten sådan, når man ligger der og vugger.
Det er paradisisk…
De næste dage får vi ifølge DMI ikke så meget brug for at blive kølet af, men det er nu heller ikke så værst at sidde der under den store kaleche, når der er vand både foroven og forneden.
Sommerregn, der trommer, er god underlægningsmusik til et spil kort og en kop te og hvis den lovede regn ikke ledsages af torden, ja så kunne man vel også kaste anker ude ved bredden, hvor de store træer strækker grenene ud over vandet, og så bare ligge der og duve og lade sige synke ned i søvnen med bølgernes klukken som vuggevise…