Isnende morgengry med pigge på, det var ikke let at gå med bare tæer i haven, men smukt var det og jeg nåede næsten at få mig selv gearet op til at tro på snefald senere på dagen.
Men ak, i løbet af den sidste halve time er temperaturen steget til et par grader over nul, og det der falder fra himlen er bare ganske almindelig og kedelig regn!
Øv, øv og tre gange øv..
Spørg lige om vi har haft det sjovt!!!
Amanda og jeg har brugt dagen på vandet, ja og også i det altså, for de indledende øvelser i at komme til at mestre havkajak-diciplinen var selvfølgelig, at man skulle lære at komme ud af dem, når man hang med hovedet ned ad.
2 timers øvelser i svømmebassin og så ellers ned på søen, hvor der blev padlet til den store OL-medalje.
Vi er totalt solgte begge to, det kan kun gå for langsomt med at finde et par havkajakker, der passer til vores budget, og så skal vi fileme padle søen tynd, vores egen sø, Silkeborg søerne og også havet, når vi er blevet lidt mere fortrolige med det…
Jeg har længe gerne villet i gang med at ro, har prøvet at lokke med et par veninder, men ingen har bidt på, og jeg selv har heller ikke fået gjort mere ved det end snakken.
Men pludselig lå muligheden lige for fødderne af mig, vores lille svømmeklub arrangerede en dag i havkajakkernes tegn, og Amanda og jeg slog til, for det viste sig, at hun havde faktisk også en lille drøm om stille vand og glasfiber under numsen.
Jeg havde ærlig talt svært ved at stampe energien op til at komme afsted, men jeg ville ikke bryde den aftale, jeg havde med Amanda, jeg ville ikke, så afsted og så måtte jeg betale bagefter, og jeg vidste allerede på forhånd, at det i alle tilfælde ville give voldsomt meget plus på den mentale konto at sidde der ude på søen…
Det har været en herlig dag, det var så skønt at være afsted sammen, vi har fået rørt lattermusklerne og også nydt at kunne dele oplevelsen med hinanden, og vi bakke selvfølgelig også hinanden op i, at vi er knald-seje til det, faktisk tippede vi kun rundt de gange, hvor vores instruktør sagde vi skulle, det var ikke alle på holdet, der kunne nøjes med det.
Amanda var den yngste deltager, én anden stor pige var der, og ellers kun voksne, og jeg må endnu engang bare konstatere, at vores yngste er så sej, målrettet og stædig, når hun skal tilegne sig nyt, og hun klarede helt de samme anstrengelser på søen, som vi andre, til trods for en meget mindre kajak, meget mindre pagaj og meget mindre arme at trække med, hun er en fighter!
Nu er vi brugte, nærmest brugt op, og resten af søndagen skal tilbringes i badekar og på sofa, men det er der også plads til, og det er også tilladt at ømme sig og være lidt pylret, men for pokker, hvor er det sådan en oplevelse da givende…
Hele mit voksenliv har jeg ønsket mig en hængesofa, sådan en som stod i min oldeforældres kolonihave, hvid og bred, med knirkende fjedre og tykke hynder med knapper dybt nede i polsteret. Måske med lidt frynser på “oversejlet” og så masser af indbygget idyl og afslapning.
Vi har ledt alle vegne, på genbrugsstationer, loppemarkeder, DBA og Gul og Gratis, og enkelte gang har vi været lige ved at finde den helt rigtige, men så er der andre, der har været hurtigere på tasterne end vi, eller også har prisen været alt for høj i forhold til standen.
SUK – når man nu bare så gerne vil slænge og hænge…
Nu har vi været på udsalg, rigtigt udsalg, og købt en semi-model, en Lars Larsensk udgave, alt for moderne og alt for blå, slet ikke i nærheden af den gamle models idylleriske udstråling.
Men helt ærligt, den duver jo blidt og skygger fint, vi kan ligge, vi kan sidde, vi kan hygge og hækle, og vi kan i virkeligheden også nok leve med, at den ikke er så køn som ønsket; indtil videre er den bare fyldt med egne vattæpper og puder, det skjuler de heftige tern og gør sofaen lidt mere Anne-og-Torben-agtig og så er det også hyggeligt med en masse blødt at slænge sig i, en dag syer vi måske et nyt betræk, bare måske…
Og hvem ved, pludselig en dag, så er den der måske, den der Oldemor Ingeborg-agtige, som jeg vil blive ved med at ønske mig, men indtil da, der vil jeg glæde mig over, at der blev taget action på et nærmest livslangt ønske, og at det kunne lade sig gøre uden besvær og for det rene ingenting.
Gyng-gang, gyng-gang…