Rundt og rundt og rundt og rundt, vi løb på skøjter så det fløjtede og fik os mange gode grin, både af os selv, der ind imellem havde arme, der føg rundt som piskeris for at vi kunne holde balancen i det lidt for høje tempo, som vi fik hinanden gasset op, og så også af de, der helst kun trippede banen rundt med et meget fast tag i banderne.
Vi fik røde kinder og kolde tæer, det var herlige timer, som i dag giver os følelsen af at ha’ balder af stål, ømt stål vel at mærke…
Det varer længe, inden haven for alvor er i gang med at vise sig fra sin smukkeste og mest farvestrålende side, men den kan vel hjælpes lidt på vej, og hoveddøren behøver i alle tilfælde ikke at vente på, at der kan komme store velkommen-her-pelargonier i krukkerne.
De første stedmoderblomster er begyndt at dukke op på torvet, og jeg kunne selvfølgelig ikke dy mig og måtte bare ha’ lidt med hjem, ikke nær så fine og yndige, som de eksemplarer der stod her sidste år, men gode nok til at starte op med…
Før planteriet kan sættes i gang, er der lige en lettere oprydning af knuste lanterne og grønt på afveje, blæsten forleden var hård her på heden, og selvom vi spænede rundt og fortøjrede og bar i læ, så var der alligevel ting, der gik tabt.
Men så er jeg klar, og sammen med den lille hvide fugl, som jeg fik foræret i går, så kan de første stedmødre nok skabe bare en lille bitte forårsstemning derude.
Jeg har lovet mig selv, at jeg ikke skal gå amok, som jeg gjorde sidst, men jeg er ofte troløs overfor mig selv, så vi får at se…
Mon man nogensinde bliver for gammel til at prøve at løbe fra bølgerne?
Og holder det nogensinde op med at give en rislen inden i og et grin udenpå, når man bliver indhentet?
Jeg håber det ikke, for jeg vil være ked af at skulle undvære pigernes tumlen rundt, deres hvin og jubel, og de glade øjne, der følger med, når gummistøvlerne svubber.
Det var ikke kun i går, at alt blev vådt, næh nej, dagen i dag blev også brugt på bølge-hop; og hele gulvet i bryggerset flyder nu af tøj, der ligger og venter på at få salt og sand vasket ud, det er fint nok med mig, for jeg har stadig deres høje latter i ørerne…
