Eftermiddagen har været mild og grå med blåligt skær, der er en snert af lysere tider i luften sammen med et enkelt fuglefløjt.
Gåturen med Nugga kunne foregå efter 16 uden fare for liv og lemmer, for tusmørket kom kun langsomt snigende.
Ved søen var der tyst, vandet var blikstille og alt åndede fred og idyl; en stund ved bredden der giver god mulighed for at puste ud og tømme hovedet, tune ind på fridage og fred i sindet.
Jeg sætter umådeligt meget pris på området, vi bor på den skønneste plet med højt til himlen og smukt til øjet, jeg bliver aldrig træt af at gå ture her.
Jeg elsker det, i sol og regn, stilhed og storm, og også rigtigt meget i knitrende frost og svøbt i hvidt.
Mon kulden overhovedet når at lande i år…
