Browsing Category

Udeliv

For hjerte og sjæl, Genbrug, Nye rammer, Udeliv

DRIVERLIV…

26/05/2012

Amanda har i den sidste uges tid slæbt en af vores safari-stole ud på verandaen, bumlet ind igennem mit værelse med den og har kantet den ud og ind af dørene og ind imellem også glemt at slæbe den tilbage til stuen.

Det bøvl slipper hun for nu, for jeg fandt en fin ude-stol til den herlige pris af 40.- kr i går. Inkl. fin lys hynde.

Godt køb, hvis du spørger mig!

 

Jeg forsøgte at få den ud gennem den lidt smalle dør fra lejligheden til verandaen. Ingen held med det og den måtte bæres uden om huset og op ad den stejle trappe til vores lille ude-oase.

Den står præcis lige så dejligt derude, som jeg havde forestillet mig og den er siddet til nu, der er læst både dameblade og god bog i den…

 

I dag måtte den dog flyttes væk fra den først-valgte placering, for to springmadrasser skulle ligge på den lange side af verandaen ind mod mit værelse.

2 gode og tilpas smalle madrasser hentet hjem fra Blå Kors til den nette sum af ethundrede gode danske kroner.

“Har du en trailer med?” spurgte den rare mand deroppe “Niks, men jeg har en Panda!” sagde jeg og han smilede rigtigt morfarsødt, da jeg tog livtag med springmadrasserne og fik dem knækket på midten, så de kunne stå i spænd på bagsædet.

Kan man ha’ et spisebord med hollandsk udtræk bag i den lille bil, så kan man vel for pokker også ha’ to pygmæmadrasser…

 

Pallerne er på vej, ikke lige i dag, i løbet af et par uger måske men indtil da, så er her en fin fin udeseng at ligge på alligevel.

Tæpper og puder har vi masser af, jeg har slæbt til huse af den slags hver eneste sommer, synes nærmest ikke, at man kan ha’ for meget, der skal jo være til alle de gode pletter i haven og både til at ligge på og under.

 

Der er så hyggeligt derude, det skønneste rum i lejligheden i disse dage!

I alle tilfælde, når vi er først og sidst på dagen, dagens midterste timer er ikke rare, i dag var de 42 grader ved frokosttid, der er for meget, selv for en hottentot som mig, der elsker sol og sommer og høje temperaturer.

Midt på eftermiddagen var vi nede på omk 37 og nu kl tidlig aften er der 29, rigtigt fint…

 

Jeg tager en overnatninger derude, tænker at Nugga gør mig selskab, hun er helt basket af varmen, den gamle hund, og vi klarer os helt sikkert uden myggenet eller netdør, jeg har faktisk ikke mødt et eneste eksemplar af den stikkende fanden endnu i år.

I morgen vil jeg måle og tegne på en netdør, det må være til at skrue sådan én sammen og den vil jo også være nyttigt til andet end at holde myggene ude, den kan også holde Otto inde, når han nu snart pisker rundt her hos os.

 

Det går godt med vores småprojekter, synes jeg, lampen forleden klarede vi med et snuptag, ønsket om liggemuligheder på verandaen fik vi styr på i dag i løbet af en halv times tid og sørme om vi nu ikke  også har hængekøje mellem æble- og blommetræ i haven. Det gik pludselig op for mig, at vi nu boede med en have med store stærke træer. Perfekt!

 

Især når man nu lige stod med det ene ben på vej ind i det svenske varehus, der fører en ganske pæn model.

Alt er kørt i stilling til dejlig sommer her.

Jeg lader som om, at jeg ikke har set den kommende uges vejrudsigt…

 

For hjerte og sjæl, Haveliv, Hjemme, Udeliv

TIL SOMMER PÅ VERANDAEN…

13/03/2012

Vævede tæpper i fine kulører.

En lille flok for det var svært at vælge.

 

Måske er en lille flok ikke helt nok  –

for jeg har en plan og den kræver vist et par stykker mere.

 

Måske 3…

 

Ved mit soveværelse er der en overdækket veranda, rigtig hyggelig synes jeg og jeg nåede faktisk at nyde nogle skønne aftener derude lige da jeg flyttede ind.

September var en fantastisk måned med mange lune dage og jeg sad der og mærkede, at det måske nok engang ville blive et dejligt liv her i byen.

 

Jeg sad der med gode veninder og strikkede, jeg sad der alene og reflekterede, ind imellem kom der én forbi, der gad at drikke en G&T sammen med mig i skumringen.

Jeg havde blomster derude og mine lidt ramponerede Adirondack flydere med bløde hynder og tæpper. Der var lanterner og et bord og udsigt til et bugnende æbletræ og et lidt hældende fuglebad.

Verandaen var et dejligt sted og sidde stille og mærke det nye liv på tænderne…

 

Denne sommer har jeg længere tid til at indtage og indrette både veranda og have.

Og sørme også gårdhave.

Jeg lægger planer om hængekøje i blommetræ og store potter med dahila. Der tænkes tanker om tørrestativ og solsejl.

Om tomater bag glas og nogle vuggende kæmpeverbena ved foden af “stigen” til haven.

Måske kan jeg lokke en handyman til at bygge en ny trappe med brede trin til både potter og sid-ned.

 

Jeg glæder mig…

 

Og nu har jeg sommerfine striber, der kan spredes på det grå vinyl, der ligger på verandaen gulv.

Gode små tæpper vævet af rester fra tøjproduktion og købt for en rigtig fornuftig pris.

De skal ligge der og sende gode farver ud i rummet, give en følelse af at være inde når man er ude, lune fødderne på en regnvejrsdag, hvor der er hyggeligt at sidde med dråberne prikkende på taget.

 

De store stole skal slæbes ned i haven, tror jeg, og så skal der arrangeres en lille briks derude og nogle duftgeranier i potter, et par mindre stole og cafebord er der plads til.

Jeg behøver ikke engang at lukke øjnene for at se det for mig.

Og når det så er arrangeret, så kan jeg faktisk sidde lige her og kigge derud, når jeg sidder ved min computer.

 

Det bliver godt.

Kom bare sommer, jeg er klar med striber…

For hjerte og sjæl, Haveliv, Nye rammer, Udeliv

MED MULIGHED FOR UDELIV…

09/09/2011

At flytte fra det sorte hus på heden var ikke let, jeg har elsket at bo der, elsket husets rum, nydt min have og de store enge og søen ned bagved. Det har været vidunderlige rammer om et liv, som længe var rigtigt godt.

 

Et nyt hus kommer ikke på tale, før nogle andre rykker ind i det gamle, det er finanserne ikke til, når jeg skal betale husleje både her og der.

Det sorte hus må sælges, for hverken Torben eller jeg har råd – eller lyst – til at bo der uden den anden.

 

Tanken om at en ny familie skal leve der er mærkelig, det er/var jo vores sted, bygget og indrettet af os, lige på den måde, som passede til vores familieliv og vores opfattelse af godt og funktionelt.

Men nu er jeg her, et andet sted, både i livet og fysisk, og i roligt tempo falder jeg vel til i begge dele…

 

Lejligheden, som nu er hjem for Amanda og jeg, er et af 3 lejemål i en villa fra 30’erne, hyggelig og knirkende med trægulve og dannebrogsvinduer, med højt til loftet og et fint lysindfald i både stue og værelser.

Og så er vi endda så heldige, at vi fra mit værelse kan gå ud på en veranda og derfra ned i en gammel tilgroet have.

 

At få en lejlighed nærmest 2-3 dage efter, at man har besluttet sig for at flytte, er vildt, at få en smuk lejlighed er endnu vildere og med mulighed for udeliv – allervildest!!

 

På verandaen står de sammenslåede flyttekasser og venter på at skulle køres til det sorte hus, der står gummistøvler og tørrestativ og en enkelt lysende pelargonien. Men jeg har også fået slæbt mine Adirondac stole derop og vil i dag køre en genbrugsrunde og kigge efter et lille bord og en lav reol, der kan fungere som viktualierum og huse vores grøntsager, henkogningsglas og flåede tomater.

 

Hvis jeg kan finde penge til det, vil jeg også købe mig lidt søgræsmåtter til at dække gulvet med og nogle mindre lanterne, end de kæmpestore jeg har, for verandaen kan for få midler blive et herligt sted at være.

Og med den lille plads vi har ind nu i forhold til tidligere, ja så gælder det om at kunne bruge uderummene så godt som muligt…

 

Haven skal jeg ikke tage mig af, det er der andre, der klarer, men jeg må selvfølgelig gerne og mon ikke, at jeg inden længe har jord under neglene og kviste i håret? Jeg tror det!

 

Om ikke andet så vil jeg i alle tilfælde plukke en kurvfuld æbler og en anden med pærer og bruge lidt energi på at indrette den lille fliseterrasse med bord og stole og nogle af blomsterpotterne fra heden.

Snart kommer efteråret for alvor og vi kan ikke være ude mere, men vi kan kigge ud og når vi kan det, så kan vi også lige så godt sørge for, at der er pænt at kigge på.

 

Og engang bliver det forår igen og så er jeg nok mere klar end nu til at planlægge og grave og sørge for nye blomster i den gamle have her…