Browsing Category

Udflugter

For hjerte og sjæl, Udflugter

WEEKEND LIGE OM LIDT…

11/05/2012

Når uret viser frokost, så er jeg den, der stempler ud og melder klar til weekend.

En fantastisk weekend  –  det er jeg HELT sikker på  –  i vidunderligt og uldent selskab i et dejligt sommerhus højt mod nord.

 

Samme flok drog vi afsted til Saltum sidste år og jeg forestiller mig, at det hele bliver lige præcis så dejligt, hjertevarmt og lattervækkende som sidst.

Weekend i skønne kvinders selskab er energigivende og når det så krydres med poolplask, strandløb, Vesterhavsdyp, G&T, lækker mad, vino, strik, uld, uld og mere uld, så er der vel dømt succes…

 

Denne gang har vi så mulighed for pit-stop i Gug og det er meget meget nødvendigt med det stop fornemmer jeg, alle har stor trang til at skulle strække ben og ryg lige præcis på det tidspunkt af køreturen.

Jeg ved, hvad der venter i det store telt på de toppede brosten og jeg ved, at det er ret sandsynligt at en god del af weekendens indkøb kommer til at ske lige præcis der.

 

Dog skal jeg være sikker på, at der er lidt mønter tilbage på bunden af pungen, for jeg satser på, at den gode lille genbrugs, der lige var åbnet i Saltum sidste år, har overlevet vinteren og er klar med gode lopper til os, der elsker den slags lige så meget som vi elsker højlandsuld og det siger jo egentlig ikke så lidt endda.

 

Skøn weekend til alle jer andre og kunne vi så ikke lige så noget maj-vejr at lune os i.

Sol på næsen og varme til hjertet…

 

 

 

 

For hjerte og sjæl, Krea, Oplevelser, Udflugter

KREATIV INSPIRATIONSSØNDAG…

22/01/2012

Lige om lidt vil jeg hoppe under dynen og sove med 110 km/t. Jeg skal være frisk i morgen, for der venter en garanteret spændende og herlig dag med masser af snak, kreativitet, inspiration, produktion, grin og skønt samvær.

 

Jeg er af Hanne blevet inviteret med til en inspirations-dag i et netværk af kreative kvinder, der mødes hver anden måned, jeg er rigtig glad for, at Hanne tænkte på mig, og jeg har glædet mig vildt meget til at skulle afsted. Ja altså bortset fra lige i de sekunder, hvor jeg er blevet ramt af en lettere angstfremkaldende præstationsangst, tænk nu hvis?!

 

En taske er pakket med fornødenheder og nørkesmåting, som andre måske kunne fristes til at springe ombord i og i køleskabet står der tærter med artiskokhjerter og tomater og venter på at skulle med til Langå.

 

Og når mor-katten er ude danser døtre-musene på bordet.

Jeg har hørt noget om skøjtehal, film og andet godt.

 

Det kan da vist ikke andet end at blive en skøn søndag for os.

Jeg håber, at I andre også finder på herlige ting at fylde i d.22.januar…

For hjerte og sjæl, Oplevelser, Udflugter

ADVENTSSØNDAG…

19/12/2011

Nummer 4 i rækken, den sidste inden jul.

En smuk og frostklar dag med masser af gode timer i.

Søndag når søndag er bedst.

 

Stille tempo, skønt selskab, grin og fjol og også stunder med alvor i, vi har haft den dejligste dag, Amanda og jeg.

Det kan vi let blive enige om…

 

Vi har brugt vores dag oppe mod nord, i det røde hus for enden af vejen, lige der hvor hjertevarme og samhørighed bor, det har været godt for os. For os alle, tror jeg.

Amanda og Liselotte har noget sammen, som vi andre – husherren og jeg – ikke behøver at blande os i og det lader vi så være med, men vi klarer os heldigvis godt imens og får gode snakke om alt mellem tagplader, badeværelsesrenovering, håndbold, Wordfeud, angora af den ægte slags, juleænder, havearbejde, mennesker og sådan.

 

Ind imellem bliver der heldigvis også masser af plads til god gedigen kvindensnak for fruen og jeg, vi kan nå at vende mange sten på søndagens vej og i dag blev der delt hidtil ukendt fakta om livet for barnet med rodede rødder, der var vi ikke nået til før, så ny viden blev også en del af den gode dag.

Det er rigdom, når der er tid og rum til den slags.

 

Søndag blev god og også temmelig lang, og det er helt okay, for den var også mere energigivende end så mange andre dage er for tiden.

Vi er klar til en ny uge og vi godter os ved tanken om, at vi i mellemjulen hjuler nordpå igen…