Browsing Category

Udflugter

Arbejdsliv, Og mig selv - sagde hunden, Udflugter

PÅLLELADE OG PAKNING…

24/05/2011

Tirsdagseftermiddagsmad med damn good coffee til og så et lille blik på konferenceprogram og rejsedokumenter.

Oppe ovenpå venter en åben og meget tom kuffert på lidt klæder, toiletgrej og arbejdspapirer.

 

Kommer tid – kommer råd.

For hvor meget behøver jeg at hive med, når jeg nu er hjemme igen torsdag sen aften?!

 

Ikke ret meget.

Bare lidt godt gear, der kan bruges i både dags- og aftentimer…

 

Askeskyen lurer derude et sted.

Er der nogen, der vil sørge for, at den ikke rammer vores luftrum før efter 21.30?

 

Jeg har glædet mig så meget til at komme til Oslo, at jeg faktisk godt kunne komme til at snøfte lidt, hvis jeg ikke kommer afsted.

 

Måske skal jeg pakke et par ekstra underhylere og mere end bare én bog?

Turen kan jo også komme til at vare lidt længere end planlagt.

 

Lige meget hva’ altså  –

så skøn uge til alle jer andre, der bliver og passer godt på Danmark.

 

Vi ses lige om lidt igen…

For hjerte og sjæl, Udflugter

ULDNE PAKKENELLIKER…

13/05/2011

Weekenden byder på sommerhustur i det nordjyske.

Kun for kvinder.

Og kun for kvinder med hang til uld og pinde.

Og hygge.

Og snak.

Og mere snak.

 

Hold da nu bare lige k**t hvor jeg glæder mig…

 

Det er ret let at pakke:

Strikketøj.
Toiletgrej.

Gin.

 

Okay så lige et par klude til at kaste kroppen i i morgen, når turen går til Hune, Saltum, stranden og ismejeriet med kærnemælkssoftice’n.

Jeg glæder mig som en vanvittig, som et lille barn, som en Anne, der er i underskud af den slags udflugter.

 

De udvalgte håndarbejder:

En jakke, der mangler et par knapper.

En jakkeopskrift, der skal renskrives.

Et tæppe, der vokser og vokser lap for lap for lap.

En Vitamin D, der skal startes op.

 

Jeg sidder nærmest i parat-stilling.

1-2-3 GO!
Strik!

Drik!

Snak!

 

Ha en vidunderlig weekend ude i landet og måske mødes vi i Saltum nogle stykker af os…

Familie, Familieliv, For hjerte og sjæl, Pigerne, Udflugter

SOUVENIERS…

15/04/2011

Så er de hjemme igen, de to “små”, og for pokker hvor er det skønt at have lydene af deres sniksnak og rumsteren rundt i ørerne igen.

Jeg ved, at det er tosset at savne så meget for bare 4 dage, men fred være med det, jeg er vel tosset så.

 

Mortosset og lykkelig over, at ha’ modtaget 2 storsmilende og oplevelsesmættede piger i lufthavnen.

Mortosset og helt klar til at høre og se en masse om det, der er oplevet i York i denne uge…

 

Lige nu snorker de begge oppe ovenpå, jeg lader dem, for vores ferie er startet allerede i dag og det skal nydes.

Og nydning er langtidssovning, når man er 14 og 16 her på adressen.

 

Jeg sidder lige så stille og nyder, at de er hjemme igen og smiler til deres stak af nyindkøbte bøger, der vist rækker til de fleste af feriens mange dage.

Den øverste i stakken er til mig, den vil jeg glæde mig til, ligesom jeg vil glæde mig til at finde det helt rigtige sted at stille den bredskuldrede viking.

 

Skønne er souveniers.

Endnu skønnere er de hjemvendte…