Jeg går og pakker poser og kasser med pynt til stationen, hvidt og glas og naturmaterialer. Og så lige en enkelt granguirlande af den grønneste plastic.
Julestemningen har ikke rigtigt indfundet sig, ikke en eneste lille dims er pakket ud herhjemme, men jeg må sætte mig selv op til at gøre noget ved det ude i skoven, for om få dage dukker de første julegæster op og de skal ikke snydes for pynterier.
Det bliver enkelt og nedtonet, det synes jeg, at jeg skylder de fine rum, de er så fine i sig selv og skal ikke plastres til i kugler og flethjerter.
Jeg er ude i noget med laminerede snefnug, krystalglas, små graner i vand, hyacinter og masser af lys. En stor fyrgren og noget lærk.
Og så lidt mere hvidt pynt.
Et sulefad med kæmpelys og kogler,
Hvid tusch og måske lidt fra egne julekasser.
Det skal nok ende godt og jeg tænker, at Michael Bublé og It’s beginning to look a lot like Christmas for fuld volumen kan sætte gang i de indre dalende snefnug og det milde julesmil…
Jeg har strikket mig en Lun genser og det passer jo helt perfekt nu, hvor temperaturen er droppet en hel del grader.
Blød og lun og lækker og lige til at hive over hovedet med en lækker top under.
Modellen fik jeg øjnene op for under et besøg hos Yarnfreak, hvor den hang strikket op i Engleuld og mohair, jeg prøvede en på og måtte erkende, at noget strik bliver meget pænere, når det først får en krop indeni, sådan var det med Lun genser, der ærlig talt ser lidt underlig ud i al sin firkantethed med smalle små ærmer, men altså PÅ – der er den bare så god…
Skulderkonstruktionen er rigtigt flot og måden ærmerne vokser ud af hulmønsteret på skulderen er bare virkelig fin, faktisk så fin, at jeg måske godt kunne finde på at strikke én mere i en lidt længere model, sådan ned-under-numsen-lang. Denne her er taljekort og fin til jeans, jeg gad godt én mere til tykke strømper og et par hæle.
Men det skulle bestemt være som et strikketøj nummer 2, for jeg går alt for hurtigt kold i en masse glatstrik, omgang efter omgang efter omgang i ensfarvet, det bliver så trættende, men et par centimeter om dagen i en lille pause bliver jo på sigt også til noget.
Næste gang vil jeg forsøge mig med en kombination af højlandsuld og alpaca, jeg skal passe på med ikke at få for mange fimre-hår i min strik, der må nemlig gerne være noget med et lidt mere groft udtryk og det tænker jeg kunne klæde den lune genser i lang udgave…
Jeg strikker i en kombi af højlandsuld og silkmohair fra Garnudsalg og så er der også lige lidt tynd alpaca fra samme sted med i projektet. Jeg har valgt at skifte den tynde medløber ud i hver farvesektion, sådan at der er mest mulig ro på de forskellige farver. Og så faktisk også fordi, at Lone strikkes af garn fra skuffen, så der var ikke nok silkmohair i samme farve. Men hva’ gør det, når det ender så smukt, som jeg synes, at det gør.
Room 606 er den flotteste strikkebog, jeg har set længe, og jeg har lyst til at strikke stort set alle modeller. Engang. Lige nu holder jeg mig til Lone, en halvfærdig Kashmir, en islænder til Anton og så det løse…
Ca 12 nøgler Cashsilk Once. Lækkert og blødt. Lidt “stift” at strikke med pga kernen i garnet, men blødheden opvejer så rigeligt denne lille udfordring. Og så er det jo billigt som bar’ pokker.
Størrelse:
Medium
Pinde:
Som anbefalet i opskriften. Og så selvfølgelig Addi Turbo, som for altid vil være mine favoritter.
Egne krumspring:
Kun et eneste lille ét: Jeg har strikket ærmerne længere og taget lidt ind undervejs, da jeg har mere brug for et par ærmer, der varmer hele vejen ned og samtidig sidder tæt, så de ikke ender i kagedejen. Og det er lykkedes helt fint og uden at trøjens udtryk blev ret meget anderledes.
Bestemt et dejligt stykke strik og som skrevet, så er planen en længere søster inden længe…
For det er stadigvæk hjemme selv om jeg ikke har boet der i mere end 30 år.
Landskabet, de gamle byhuse, Dammen midt i byen og det varme Møjn giver mig smil på hjertet og ro inden i.
Mon ikke de fleste af os har det sådan med vores barndoms gader? Minderne og måske nostalgiens udglattende mildhed får det hele til at fremstå trygt og godt for mig og alt det, som kunne være tungt og besværligt omkring tidligere tider, lader jeg ligge og passe sig selv.
Jeg har ikke lavet andet end at være, bare være, hænge ud og slappe af. Gået en bytur, spist fedtkager og drukket kaffe, besøgt en kær gammel veninde og siddet hendes sofa flad med strikketøjet i hænderne, givet en hånd med kalendergaveindpakning og snakket om alt mellem himmel og jord i både den lette og lidt mere alvorlige afdeling.
Jeg har kigget julerier hos Have med stil, hvor der altid er dejlig inspiration at tage med sig, det er uden overdrivelse den bedste planteskole, jeg kender, deres stil er så gennemført og helt igennem dejlig og jeg er egentlig glad for, at den ikke ligger i min baghave, for det havde været den direkte vej til ruin…
Lørdag aften var der middag og kaffe med min Moster Karin, som bor i det fineste lille byhus med toppede brosten foran og bare et stenkast fra Damparken. En lille håndfuld timer i hendes selskab kan give varme inden i til mange dage og jeg lover hver gang mig selv, at NU skal jeg blive bedre til at smutte derned, for hvorfor snyde sig selv for dejligt selskab, når det nu faktisk er indenfor så rimelig rækkevidde.
Men så er der jo det med hverdagen, som æder af den tid, som kunne bruges på den slags, og som jo også har det med at stjæle tid ind i fridagene, hvor der skal styr på alt det, som skubbes foran én, når hverdagen ræser.
Jeg prøver – virkelig for alvor – at bruge min tid på det, som gør glad og giver mening, jeg må nok bare erkende, at der faktisk ikke er så meget tid, som der burde være. Jeg må kigge lidt på, hvad det er, der stjæler af den, om der er mere, der kan barberes væk af det, som er overflødigt eller ligegyldigt, og lur mig, om der ikke stadig kunne findes noget af det, selv om jeg synes, at jeg har forsøgt at luge ud…
Men godt udhvilet og opladet er jeg efter en weekend i 6100 og det er vældigt passende, når jeg fra i dag faktisk er tilbage på stationen for at gøre juleklar.
Pynt, rengøring, juletræer og dørkranse. Genopvarmning, varebestilling og et overblik over de mange hundrede reservationer.
Jeg er klar, glæder mig rigtigt meget til at hænge julepynt op og pusle om de detaljer, som har været planlagt længe, jeg tror, at det bliver så fint derude, jul på den rolige og lidt nedtonede facon.
Weekend i syd.
Hverdag i midten.
Begge dele er godt og med til at forme det gode liv…
