Faktisk så sjældent, at bloggen åbenbart har været væk fra nettet et stykke tid, sådan helt væk og bare viste en helt hvid side, hvis man klikkede sig hen på adressen.
I dag blev jeg heldigvis gjort opmærksom på det af én, som var på jagt efter et babytæppe herfra og jeg fik straks gang i noget support.
Og uden alt for meget bøvl er bloggen nu kørende igen og jeg er ved at slettet de rigtigt mange spam-kommentarer, der er landet i maskinhuset under “nedbruddet”.
Som for øvrigt var noget med nogle plugins, der lavede løjer, hvad ved jeg om den slags…
Men selv om jeg ikke får passet siden her, så ligger der jo stadig gode opskrifter og billeder at underholde sig med og intentionen er nu også, at jeg skal tilbage til tasterne og dele lidt ud af livet omkring de 50.
Når jeg altså lige lander på fødderne i alt det nye her!
Jeg har været under ret stort pres rent arbejdsmæssigt på denne side af nytår, har skullet skyde gang i stationsprojektet sideløbende med at jeg afviklede mit gamle job, det har været lige i overkanten og der har ikke været tid til ret meget andet end bare at klare de absolut mest nødvendige ting. 2 x job, familie, hjem og hund. Og søvn.
Jeg har overlevet mere end egentlig levet og det har været drøjt.
Nu er jeg så for alvor i gang med de første trin ud i livet som selvstændig og jeg er jublende lykkelig for min beslutning, jeg ved bare, mærker det helt inden i, at det var den rigtige beslutning…
Jeg glæder mig til at vise jer meget mere fra den smukke gamle station, få taget nogle billeder af det ikke-ret-meget håndarbejde, som er røget af pindene, få delt et par gode opskrifter og egentlig bare sådan få samlet op.
Ingen laver noget, i alle tilfælde ikke andet end lige præcis det, som vi hver især gider.
Nogen sover, andre hænger ud i sofaen med norsk skiløb, bog og strikketøj.
Og ind imellem åbnes og lukkes køleskabet og en mad fortæres.
Fra ovnen dufter det af ølkage, som jeg mente, at Tora bestemt måtte lære at bage, når hun faktisk har sin helt private ølbrygger i sin mand Morten.
Varme vinterkrydderier sender de fineste duftnoter ud i rummene og vi ved, at inden længe, så er lunt brød med koldt tandsmør og en frisk kande te, lige sådan som det gerne må være på en grå blæsende søndag.
I alle tilfælde i vores optik…
Vi har besøg af skønne Tora, som er ved at komme sig oven på et efterår med heftigt pres af udarbejdelse af Master-opgave, man bliver mør af den slags, men heldigvis ved hun nu, at alt besværet har lønnet sig, for fredag blev hun ringet op og fik at vide, at karakteren A var givet. Sikke en fest.
Hun sidder i sofaen og smiler og hygger sig med skiløb og strik og en masse snak med Amanda og så pusler jeg lidt rundt og sørger godt for dem.
Og sætter mig og smiler med.
Og snakker og strikker.
Vi har det godt og behøver egentlig ikke de store oplevelser ude for at føle, at vi har oplevet en masse.
Netflix har fået lov at underholde og det samme har pelsraketterne, der gerne giver et lille nummer, ikke sådan på kommando men mere bare fordi, at der er masser af hopla i både Huxi og Saxo…
Jeg er gået i gang med endnu en lopapeysa til mig selv, Riddari hænger smukt på bøjlen, den er alt alt for varm til mig, så nu er jeg i gang med en mere luftig én af slagsen, strikket af 1 tråd pladegarn og 1 tråd tynd alpaca, skøn skøn blading og lige om lidt er jeg færdig med det mønstrede bærestykke og så er det bare rundt og rundt i gråt på bul og ærmer.
Noget af garnet har jeg selv haft med fra Island og det gør jo ikke strikkeglæden mindre, og giver vel også en eller anden form for undskyldning for at tage afsted efter mere, når nu de indkøbte plader er strikket op.
Mønster har jeg ikke noget af, jeg har mål min Riddari og udregnet maskeantal derfra, for jeg har en anden strikkefasthed denne gang og så har jeg skulet lidt til et dråbe-mønster i den fine bog, som jeg har fået foræret af Frida, jeg er faktisk ret sikker på, at hun ville glædes over, hvor meget den bog er blevet bladret i og sukket henført over.
Så sammen med dejlige mennesker, mulighed for dovneri, ølkage og friskt strikketøj, så er dette her nogenlunde den perfekte søndag.
Jeg smiler vel egentlig lige så meget, som hende, der sidder og koser sig over sit A.
Lange dovne dage fyldt med ingeting og alting, med familie, venner, langsomhed, samtale, nærvær, kærlighed, grin, sjov, mad, portvin, sene nætter, hoppende pelsdyr og Downton Abbey.
14 dage dedikeret til familieliv og stille væren.
I morgen er det hverdag igen, hverdag med fart på, med balancering af nuværende job og det, der må klares omkring Vrads Station, 2 verdener, der for et øjeblik må fungere sammen, en periode med mange bolde, ting at binde sløjfe på og ting at sende i kredsløb. Det bliver uger, hvor jeg holder vemod i den ene hånd og forventningens glæde i den anden.
Alt er i spil og jeg er klar.
Jeg har været meget opmærksom på, at denne ferie ville være den sidste af slagsen i måske mange år, en ferie, hvor man for alvor kunne holde fri og ikke være nødt til at tage sig af sin forretning, hvis noget skulle opstå, en ferie, hvor jeg ikke skulle spekulere på løn, kommende selskaber, personale, indkøb, moms, istandsættelse eller kassekredit. Den sidste sorgløse ferie, det er okay jeg har valgt med hjertet og er mere end klar, men jeg er også klar over, at alt bliver anderledes fra nu og at det var vigtigt at få nydt bare at kunne være…
Forleden spurgte Sophie mig, hvad jeg havde af nytårsfortsætter og det affødte en lang snak om, hvad vi tænkte om det begreb her ved bordet.
Skulle man sige noget konkret og målbart som “tyndere lår” og “mindre forbrug” eller var overordnede store tanker som “mere nærvær” og “færre selvbebrejdelser” rigeligt? Skulle det kun være ting, hvor man ville optimere sine præstationer eller kunne det også være noget, hvor man havde fokus på mere vanskeligere målbare ting som f.eks. tilfredshed og ro?
Jeg blev ærlig talt lidt splittet, for på den ene side, så ønsker jeg et fokus på det, som ikke lige lader sig måle, på de ting, som tilsammen kan være med til at give et liv i balance på de indre linier, og på den anden side så er jeg jo ganske udemærket klar over, at de ting som kan måles og konkret registreres er dem, som gør det nemmere at se at man udvikles og også giver energi til at holde fast.
Det er jo ikke en enkel opgave at måle, om man har mere ro i sit liv, det må splittes op i små målbare delmål og det vil jeg gøre, sådan som jeg også tidligere har gjort det, når jeg har ønsket at skabe forandring. Små overskuelige konkrete trin, så jeg kan tjekke af, om jeg er på vej i den rigtige og ønskede retning.
Måske kunne jeg dele målene her, når de er sat lidt i system og rammer, måske nogen kunne inspireres?
Måake…
Mens jeg arbejder med at få lavet meningsfulde delmål for mig selv, har jeg skrevet nogle tanker og reflektioner ned i.f.t. nogle spørgsmål, som jeg stødte på på Super Soul Sundays Instagram-profil. Mine tanker rullede straks afsted, da jeg læste mig ned igennem de 10 spørgsmål og jeg sendte også nogle af dem ud til mine kyllinger, der lå og var nytårssløve i sofaneseren.
Men der var ikke meget at hente det, for så Sophie formulerede det “Så er der altså ikke meget energi til reflektion ovenpå en lang nat i højt humør” og det havde jeg da sådan set ret stor forståelse for og knappede i, men jeg ved at de ved, at jeg ikke giver så nemt op og helt sikkert spørger igen. Om deres tanker og ønsker, om deres håb og drømme og hvad de vil og kan gøre for at arbejde sig hen imod det, som de tænker er et dejligt helstøbt liv.
Jeg har siddet og arbejdet mig igennem de 10 spørgsmål, det tager tid, synes jeg, hvis jeg for alvor går ned i dem og tænker hele vejen rundt om spørgsmålet, for ligesom med alt muligt andet i livet, så er der sjældent bare ét svar, én mulighed, én virkelighed, og heldigvis for det, heldigvis er der nuancer og forskellige positioner at reflektere og forstå fra.
Her får i nogle af de tanker, som har været vejen igennem tænkemaskinen, måske når vi ikke omkring alle 10 spørgsmål, ikke lige i dag i alle tilfælde, men lidt har også ret og kan være så ganske udemærket.
10 questions to ask yourself before 2015.
1. Am I happy with where I’m at in life right now?
Helt klar et stort JA herfra.
Jeg glædes hver dag over det liv, som jeg lever både professionelt og privat. Jeg oplever en ro og en balance, som gør godt inden i og som også spreder sig til dem, som jeg er så heldig at dele mit liv med. Jeg nyder det fællesskab, som jeg lever i med alle mine piger, nyder at være sammen med dem og det gør mig grundlykkelig at se dem være sammen, som søstre, som buddies, som moralske støtter og som omsorgsgivere, de supplerer hinanden så fint og respektfuldt. Jeg nyder hver dag med dem, for jeg er ganske klar over, at et sådan bofælleskab har en begrænset levetid, når der er nogen, der må søge mod andre byer for at uddanne sig inden længe.
Jeg lever et priviligeret liv med store selvkørende børn, vi mangler ikke noget, vi er overvejende sunde og raske og glade, og det i sig selv er med til at gøre lykken meget nærværende. Og oven i det så er jeg så heldig hver dag at arbejde med noget, som giver energi og sætter i perspektiv, jeg møder spændende mennesker, som inviterer mig ind i deres liv, jeg har skønne kolleger og får masser af motion på øverste etage hver dag, noget jeg sætter rigtigt meget pris på. Og som flødeskum på livs-kagen har jeg en vidunderlig gruppe mennesker omkring mig i mit hjemme- og fritidsliv, gode kloge mennesker, som fylder mine dage med smil, glæde, eftertænksomhed, udveksling
Jeg længes ikke efter at være ung eller bare yngre, den ro og den erfaring, som jeg har hevet med mig her hen i slutningen af 40’erne, den ville jeg ikke undvære for noget. Vejen har været lang og til tider temmelig udfordrende, men alt på vejen har været med til at forme mig, uddanne mig og har lært mig rigtigt meget om, hvad jeg ønsker og ikke-ønsker mig at livet.
Tæt på 50, mere end halvvejs igennem livet, og med det jeg holder af og også elsker lige inden for rækkevidde, så ja jeg er glad for at være lige præcis her i livet…
2. What am I passionate about? What an I doing to pursue my passion?
Der mere end bare én ting, som jeg er passioneret omkring i mit liv. Relationer, videnstilegnelse, uld, have og nattesøvn. Men lad mig holde mig til den helt oplagte, når tankerne omkring det nye år er med ind over, for så er det selvfølgelig M-A-D. God mad, ordentlig mad, mad uden kemi, ren mad, enkel mad, mad af de bedste råvarer, ærlig mad, mad til mennesker.
Jeg elsker mad, at lave mad, at arrangerer måltider, så alt går op i en højere enhed, den perfekte bid, det rolige tempo, det smukke bord, mad mad mad og alt det, som er med til at gøre mad til noget, der nærer og tilfører på flere niveauer. Jeg har et ønske om at give mange flere en oplevelse af, at mad ikke bare er et nødvendigt onde og ej heller et større pompøst og kostbart udstyrsstykke, men at et enkelt og veltillavet måltid kan være noget, som man bærer med sig på den dejligste måde.
Jeg ønsker at flere får mulighed for for alvor at forholde sig til, hvad de putter i indkøbskurven og i munden, at flere får den viden, der er nødvendig for at kunne tilberede og spise sunde, nærende og lødige måltider uden det betyder ruin, maratonsessioner i køkkenet eller investering i dyre maskiner. Back to basics og helt og aldeles farvel til madspild. Det er jeg passioneret omkring.
Og hvad gør jeg så ved det??!!
Det ligger jo lige til højre benet.
Vrads Station gør jeg ved det. Faktisk lige om lidt jo, når jeg får bundet fine sløjfer på mit nuværende job, så tager jeg fat og idéerne står i kø, planer er lagt og der er allerede mangt og meget at forholde sig til. Jeg kan mærke, at jeg har taget en rigtig god – og lidt vild – beslutning for mig selv og forhåbentlig kommer det med tiden til at glæde og smitte andre. Både omkring det at spise godt hver dag og også i forhold til at gå all in på det man tror på og drømmer om…
2 ud af 10.
De andre 8 kommer her, hvis du skulle ha’ lyst til at sætte dig med en kop te og en pen og forholde dig lidt til det nye år, som ligger helt ubrugt foran os.
Jeg deler gerne flere af mine skriverier. En anden dag, når der ikke står en utålmodig hund og hopper.
3. Who and what things are weighing me down that I need to get rid off? How will I do it?
4. What do I need to forgive myself for? (Compassion is Key. When you know better you do better)
5. When did I feel most alive this year? What was sacred about that moment?
6. What self-love actions can I practice on a daily basis?
7. What do I want to let go of?
8. What do I want to dedicate 2015 to?
9. What did I learn about myself in 2014?
10. What did 2014 represent to me on my path?
Gode spørgsmål at reflektere over, hvis du spørger mig.
Det gør du så ikke, men jeg siger det lige alligevel.
