December er trængesel og alarm.

Hyggelige frokoster, julekortskrivning og gaveindkøb.

December er fart på og for få timer.

Udfordrende logistik og rigtigt mange ting, som jeg gerne vil og næsten ikke når.

December er deeember på godt og ondt og heldigvis allermest dejligt.

Og denne gang er den ganske særlig for os, der bor her i det gamle røde hus.

Denne gang er december også kontrakter, CVR numre, overtagelse og opsigelse.

Nye ting, der ikke plejer at ride med på  juleriernes karrusel…

I går skrev jeg min opsigelse og lagde den med lettere bævende mund på chefens bord.

Det er en ganske særlig følelse at sige op og farvel, når man i virkeligheden knuselsker sit arbejde, og det gør jeg jo, men jeg tøvede ikke eller havde bare den mindste snert af “Måske er det dumt”, jeg ved at valget er det helt helt rigtige, det kan jeg mærke helt ned i maven og videre ned i tæerne.

Jeg skal kan og vil Vrads og hold nu op hvor jeg glæder mig!!

Jeg har været afsted til bestyrelsesmøder, budgetmøder, brugt tid på grafik og arrangementer ude i fremtiden, jeg taler meget i telefon og skriver mange mails med mulige kommende kunder og det hele er bare så spændende og har puffet andre gøremål til side uden det mindste nervøse tic ved øjet.

Så derfor sidder jeg nu også her d.20.12. og kan sige, at jeg er bagud med julen, som i virkelig bagud.

Stort set ingen gaver, ingen konfekt, ingen mad, for få julekort, for lidt gæstebud og ingen handletur med pigerne.

Men det er jo lige meget, fuldstændig helt og aldeles, for jul bliver det og inden mandag aften har jeg klaret det, som jeg finder nødvendigt, sådan at tirsdag bliver en rolig hjemmedag med tid til gæster, gløgg og sofa…

Jeg sidder og sipper kaffe, surfer internet, nyder den lille varme killing på min arm, kigger på den julepynt, der hænger præcis som den skal og kan lure ind til pigerne, der pynter juletræ i stuen.

Alt er godt og hjemmelavet konfekt ville ikke gøre det bedre, vi klarer os fint med for 100.- kr blandet fra chokoladeforretningen.

Jeg giver mig tid til at nyde og tage ind, giver mig tid til at smile stille over boblevand en hverdagsaften og alle de søde beskeder og hep, som jeg har modtaget de sidste dage. Det er vidunderligt.

Og om lidt skriver jeg så den liste, som skal styre mig igennem de nødvendige indkøb og så går jeg i gang.

Men først om lidt.

Jeg skal lige sidde lidt længere…

Jeg elsker december!

Det gør jeg virkelig, sådan helt for alvor.

Pynten, småkagebagningen, konfekttrilningen, sammenkomsterne, skrivning af de mange kort til mennesker, som jeg holder af. Indkøb af gaver og lækkerier til at forsøde dagene med.

Portvin bliver slæbt hjem, små nye stykker julepynt bliver foldet og limet, julekalenderen bliver set sammen med pigerne, der stadig holder fast i traditionen med at samles i stuen og se det i fællesskab og der lægges planer for, hvem der skal besøges hvornår og hvad de stille adventssøndage skal bruges til.

Jeg elsker det hele, sådan for alvor, men i år er der bare ikke timer nok i dagene, for lige på den anden side af nytårsraketterne står der et nyt arbejdsliv og banker på og der er rigtigt mange ting at forholde sig til. Og det gør jeg så. Jonglerer og løber spurt og prøver at nå det hele på den halve tid.

Sådan må det være denne december og jeg undværer gerne et par timers søvn for at nå både de sædvanlige ting og så de nye, som dukker op i flok…

Vi pyntede vores stuer i dagene inden den første søndag i advent, sådan er traditionen her hos os, at når lys nummer 1 tændes i kransen, så er det meste af pynten på plads. Hvert år i nye opstillinger og sammensætninger og jeg nyder det. Nyder at løfte lågene af kasserne og kigge ned i silkepapiret og de små papæsker, glædes over alle de gode fine ting, som gemmer sig dernede og som er samlet og fremstillet over mange år.

Men jeg har opdaget, at der altså er enkelte ting, som mangler, og jeg har en fornemmelse af, at jeg har lagt dem i en lille ekstra kasse, som er blev sat et andet sted end resten af julepynten. Jeg må på jagt.

Efter en snedækket bil med træ på taget og en hvidlakeret hest med gevir og rød glimmertud. Og også et par vise mænd på crack.

For de må på plads, op i karmene sammen med alle de andre velkendte decemberpynterier og så holder vi vejret og satser på, at både killing og hoppehund kan lade dem stå.

Indtil videre har kun en emkelt fæl og langlemmet nisse mistet hovedet og det er da billigt sluppet, synes jeg. Men nu har vi selvfølgelig heller ikke monteret et juletræ i stuerne endnu, for man ser jo næsten for sig, hvordan sådan en grøn klatrevæg med glimtende dinglede pynt vil indbyde til formel 1 galop for en rød lille kat og en stor hvid hund. Måske alle os på 2 ben bare skal sætte os ned og vente på, at dem på 4 får træet til at rotere.

Måske er det i virkeligheden sådan en gang stillesidning vi vil trænge til, når vi rammer d.24. i fuld galop…