Blomster, For hjerte og sjæl, Haveliv, Hjemme, Nye rammer, Planter, Udeliv

BY-HAVEN…

16/07/2014

Sommeraften...

Lathyrus...

Kæmpe Verbena...

Pelargonie...

Oxalis...

Georgine...

Tallerkensmækker...

Agurk...

Melisse...

Tag-pynt...

Bøftomater...

Salvie...

For 3 år siden gik jeg stadig rundt i min have på heden.
Den store have med roser, stauder, træer, bærbuske, frugttræer, havehus, drivhus, dahliabede, græs og gode lækroge.
Jeg elskede den have, som grænsede op til eng og vildnis, den have, som vi havde puklet med at anlægge, fra stenet mark til sirligt grønt.

Timevis havde jeg gået derude, i sommerhalvåret hver eneste dag i mange timer, luget og gødet og vandet og nippet, jeg elskede det og synes det var en fest at få lov at bestemme hver eneste lille plantes placering, farve, form og fylde.
Jeg elskede det sted og det var tungt at gå rundt og vide, at jeg nu bare passede og plejede for at det skulle kunne friste andre til at overtage…

Da jeg flyttede til byen, sådan lidt over hals og hoved, var jeg heldig i ét hug at finde et sted, som passede i størrelse, som gav en instant følelse af hjem og tryghed, som var i orden og som også havde en lille have.
Jeg kunne og kan ikke forestille mig et liv uden en have at tumle rundt i, jeg må ud, jeg må ha’ jord under neglene og egne blomster at plukke ind af.

Og det har jeg her.
Og nu oven i købet helt for mig/os selv, for efter at vi nu fylder alle tre lejligheder i huset, så er der heller ikke fremmede at dele haven med, den er vores og vi kan i princippet gøre hvad vi vel derude.
Jeg har endda en have, som er meget nemmere at få liv i, end den gamle have på heden var, for jorden på heden var stenet, tør, uden orme og svær at få liv i, her er der dybbrun fed næringsrig muld, her er fugt og skygge af store gamle træer, her vælter orme rundt og jorden kan holde på vandet, når der er kommet noget ned fra oven.

Bevares – her er også klamme brune snegle, som guffer mine dahliaer og laver slimede spor mellem stauderne, men der er ikke flere, end at de kan holdes nede med en skarp spade og et ubarmhjertig hak…

Haven har ikke været passet i årevis, ingen har keret sig eller haft kræfterne, men det er der rådet bod på, jeg gik straks i gang, da jeg flyttede ind og med Sophie som makker er der nu ikke mange hjørner, som ikke er blevet ordnet.
Vi kæmper en kamp mod skvalderkål og snerler, vi forsøger at redde de gamle stauder på siden af huset og når lejligheden byder sig igen, passende årstid og en mand med motorsav, så skal de gamle frugttræer skæres tilbage.

Vi har lavet nye bede med roser og sommerblomster, vi har lavet fin krukkehave i gårdhaven og fået fjernet et grimt gammelt hegn. Vi har skuret og skrubbet på et rustens haveskur og forsøger i år at nette det lidt med en omgang tallerkensmækkere i plantesække på taget.
Vi har fået lavendelhæk, drivhus, hængekøje, palleseng og tørresnore, vi er så godt på vej.

Og var haven vores egen, ja så gik vi nok mere til den på “anskaffelses-siden” og købte de stauder, bærbuske og roser, som kunne være med til at gøre det helt som vi kunne ønske os…

I dag skal der slåes græs og stikkes et par kanter af, hvis vejret ellers gider at være med til det.
Og alle pelargonierne skal nippes, de ser noget forhutlede ud efter al den sile-regn.
Klatrerosen, som vi har plantet ved facaden, skal ha’ et par snore mere at klatre på og måske skulle den lille lavendelhæk ha’ en lugning.

Jeg gider det hele, udeliv er godt liv for mig, det gi’r energi og ro inden i og jeg får den vildeste optur over alle de små frø, som vi smed for et par måneder siden, nu står som fine blomster i bedene, klar til at komme med ind i vaser og også bare smykke derude.

Jord under neglene, ro i hovedet og også tanker om, hvordan jeg kan lave en fin krukkehave på stationen i Vrads næste sommer. En krukkehave, der både kan smykke og også levere urter og pynt til frokostretter og kagebord.
Næste sommer?! Det er så vildt at tænke på.
Næste sommer – med have her og station der.

Der bliver nok at se til. På den dejlige måde.
Og så er det godt at vide, at jeg har oasen her i byen at komme hjem til, finde ro i, falde ned i, her er godt at være.
Med og uden blomster, men gerne med…

Lidt af hvert

MANDAGSGLIMT…

14/07/2014

Strikkede bølger....

Inspiration...

Lakridstud...

Habengood godte...

Mandag.
Første rigtige feriedag.
Regnvejr.
Indevejr.

Alt sammen fint for mig, der bare nyder det hele. Sol og varme er også dejligt, mere end dejligt, men jeg elsker også de dage, hvor vejret indbyder til stille hygge indenfor. Især hvis der bare er et par stykker af dem spredt hen over sommeren.
I dag passer det så fint for mig, jeg er storklar på sofa, tv, strikketøj og middagslur. Og selvfølgelig også en tur eller to i skoven med den hoppende Huxi.

Jeg gider og jeg trænger.
Til dovenskab og ingenting…

Weekenden er tilbragt i bøgeskoven ved Skanderborg. Ikke i skoven men i køkkenet, der leverer mad til alle de mange hundrede – senere på måneden tusinde – der bygger scener, barer, backstageområder og andre festivalnødvendigheder op.
Vi har knoklet, men også haft tid og mulighed for at grine og hygge os, vi har slæbt afsted med kæmpe gryder og kilovis af kød og grønt, men også snakket og spist.

Jeg synes, at det er så sjovt at være en del af sådan et kæmpe arrangement, hvor der bare hersker en helt særlig stemning af fællesskab og forventningsglæde. Og jeg kommer gerne igen næste år, hvis det kan passe ind i forpligtelserne og opgaverne i Vrads.

Om 3 uger står jeg klar ved Bøgescenen sammen med mange tusinde andre og skal skråle med, højt og inderligt og i forhåbentligt noget mere solskin end i dag.
Dovenskab og ingenting og 14 dejlige dage i Frankrig skal nok få mig i festivaltopform…

Så fra min plads her ved spisebordet med kaffe i koppen og stor varm hund på fødderne vil jeg vælte ind i sofaen, mose mig ned mellem to ferieramte piger og putte mig i de dyner, som allerede er slæbt derind.
Jeg vil finsove en smule, strikket et par forkanter på den lille bølgetrøje, som skal holde nabobarnet varm til efteråret, bladre i nogle af alle mine mange kogebøger og samle mundvand og inspiration til senere brug.

Jeg vil måske også læse de sidste sider i En flænge i himlen
, som skal ses med pigerne her i ferien, læse og sikkert også snøfte lidt og bagefter starte op på en ny bog, en krimi er der vist brug for.

Og så vil jeg sove lidt igen, hvile og samle mig og bare nyder, at mine trætte kokkearme kan hvile sig i dag og at ferie er lig med frihed, ro, tid, nærvær og alt det, som gør godt og glad.

Mandag – du er lige til at knuselske…

Lidt af hvert

DET HAR SGU DA OGSÅ VÆRET ET KEDELIGT VEJR I DAG…

13/07/2014

Frøkenhat....

3 dage væk hjemmefra.
3 sure kommentarer til godkendelse.

Jeg vidste ærlig talt ikke, om jeg skulle grine eller græde, da jeg havde læst dem. Men det blev det første tilsat et skuldertræk, for ærgerlige tårer og syrlige miner ligger ikke rigtigt til mig.
Men jeg vil gerne knytte et par ord til kommentarerne, som en – selvfølgelig – anonym læser har skrevet, for helt upåtalte skal de ikke stå. Jeg godkender dem ikke i maskinhuset, for jeg gider ærlig talt ikke ha’ dem til at fylde unødigt ved det indlæg, hvortil de er skrevet, men de kommer her i rå og uredigeret udgave.

Kommentar 1
“Tja…Jeg ved nu ikke. Dersom tiden ikke er til det, så stop blog. P.t. ses jo mange mange bloggere, der angler efter bekræftelse på, at de skal fortsætte.
Hvorfor de ikke blot beslutter sig til at stoppe, er vel fordi de ønsker at blive bekræftet i, at de har en mission i livet, der glæder deres læsere, og derved kan blive bekræftet i, at de er noget særligt ?”

Tja – jeg ved nu heller ikke.
Har man ikke lov at synes, at man har et travlt liv, men alligevel bruge lidt af det på at skrive, dele, glædes, forundres, reflektere og oplyses ved at blogge?
Min mission i livet? Den har i alle tilfælde ikke noget med bloggen at gøre!
Noget særligt? Det er vi vel alle på hver vores måde!
Jeg holder ikke op med at blogge, fordi jeg har travlt, jeg skriver måske ikke så meget eller så ofte, men jeg skriver og jeg elsker det. Og at andre så også kan finde fornøjelse ved at læse med her, det er en ekstra og meget meget dejlig bonus.

Kommentar 2
“Og NU! Har du jo faktisk i dine indlæg over det sidste år “truet” med det.”

Nej – det har jeg IKKE! Jeg truer meget meget sjældent med noget som helst, jeg beslutter mig og så gennemfører jeg.
Ja – jeg har skrevet om, at tiden ikke er så “omfangsrig” som den var engang og at brugen af de hurtigere platforme skubber det mere langsommelige skriveri lidt af banen. Men jeg har også skrevet om alle de glæder, som jeg synes bloggeriet giver og om hvorfor jeg er stålsat på at holde fast i det.

Kommentar 3
“Hvad er det du higer efter med denne blog?”

Intet!
Jeg higer ikke efter noget, for nu er det faktisk sådan, at jeg er et menneske, der er meget taknemmelig for det jeg har og tilfreds og lykkelig med mit liv, med min måde at være i verden på, med mine relationer og mine kompetencer.
Ja undskyld mig – det lyder måske en anelse selvfedt – men sådan er det. Jeg er TILFREDS og så higer man vel ikke.
Det skulle da lige være efter en fuldfed flødeis på en varm sommerdag og efter at komme i gang med noget af det, som ligger og venter lige om hjørnet…

Men hvad higer du mon efter, du anonyme, som følte trang til at skrive disse tre kommentarer i dag?
Troede du, at du ville give mig en mental mavepumper? Få mig til at føle mig ussel og utroværdig?
Tænkte du, at det var på sin plads, at du lige fik smækket mig på plads her på min egen blog, hvor du kommer af egen fri vilje?
Higer du efter at såre, så du kan stå oven på dem, som du har trådt ned og derved føle dig større?

Du er utilfreds med mig og andre bloggere, fair nok, det har du helt ret til at være, men det er da spild af tid så at komme forbi. Det er ikke sundt for dig sådan at sidde der på den anden side af skærmen og hidse dig op over vores “higen” og utilstrækkelighed.

Du har sendt dine tre kommentarer hen over en halv times tid, kan jeg se, det synes jeg er lang tid at sidde og være i dårligt humør over et menneske, som man slet ikke har en relation til.
Men bevares – tiden er jo din.

Og måske var søndagen bare dum for dig.
Vejret har jo i alle tilfælde været kedeligt.
Surt hvis man lige havde glædet sig til en ægte dejlig solskins juli søndag.
Måske var det bare derfor…