Ferie.
Fri.
Ro.
Tid.
Fred.
Nydning.
Lykke.

Endelig er jeg gået på ferie.
Senere end forventet og virkelig tiltrængt.

Foråret har været fyldt med forpligtelser og aktivitet og jeg har haft svært ved at skabe de små lommer af tid og ro, som er vigtige for at jeg trives.
Men nu er de her, jeg har 25 lange lyse lette sommerdage at tage af, dage som skal fyldes med både ingenting og alting og masser af alt det, som jeg holder af.

Dagen i dag er reserveret til absolut INGENTING. Intet. Nul. Niks.
Bare daseri og dovenskab og middagslur, jeg nyder det i selskab med den ene af mine piger og den store varme hund og vi kan hurtigt blive enige om, at ingenting at lave er det helt rigtige…

Og når jeg så er færdig med at lave ingenting, så vil jeg sætte mig her ved compueteren, ordne fotos og opskrifter og opdateringer og sørge for, at der igen kommer til at være lidt livligt her på siden.
Tavshed og støvet tastatur er ikke det jeg ønsker, men der har bare ikke været tid eller overskud.

Og så håber jeg, at ikke er alle er draget udenlands eller er hoppet af online-livet, for livet her på siden er bedste med jer andre som aktive deltagere.

Jeg nægter at overgive mig til idéerne/tankerne/holdningerne om, at bloggene må dø til fordel for de hurtigere medier, jeg nægter.
Men mærker jo tendensen og forstår det egentlig også godt. Til dels.
For ordene og roen kommer til at mangle, så jeg vil hage mig fast, kæmpe mig tilbage, igen, for her er så dejligt at være.

Når altså lige dagen her har været fejret med et brag af et absolut-nul-aktivitets-niveau…

Er det ikke lidt som om, at man gerne vil lidt ned i gear, når den danske sommer er varm og skøn?
Er det ikke sådan, at når vejret dag efter dag viser sig fra den allersmukkeste side, så vil man ha’ fri, ferie, tid og mere tid?

Vi har haft det skønneste vejr i mange uger og for mig bliver det lidt sådan ferie-ish med drømme om lange dage – og nætter – i haven, om frihed, om udflugter, om svømmeture i søen i solnedgangen, om daserier på et tæppe under æbletræet, om grill og om bål og om meget meget mere.

Desværre drømme, der passer umanerligt dårligt sammen med det program, som sætter rammen om min fornemmelse af næsten-ferie.
For programmet er tætpakket og hektisk, egentlig fuld af lutter af skønne sager, for sådan tænker jeg heldigvis om mit job, om studenterfester, om madlavning, om hundepasning, om mor-opgaver, om beslutninger omkring Vrads, om mails, om møder og meget meget mere.

Hektisk men også skønt –
og sjovt…

Der bliver ikke meget tid til sofa, bøger, strik, film, spontane udflugter, middagslur eller blog.
Sådan er det, det er okay og jeg suger bare lidt af andres ferie-lige-om-et-par-dage-stemning til mig. Den er smittende og lægger et skønt blødt filter over hverdagen, forventningens glæde og alle de små fortællinger om feriedestinationer og drømme om hygge og frihed.

Her hjemme er der et par stykker, der kan råbe FFeeerrriiiieeee fra i dag. Amanda og Sophie tyvstarter, mens Laura og jeg må arbejde nogle uger endnu.
Sophie drager mod Orange scene på søndag og Mandy drager nok mod hængekøje og iskaffe. Det skal være dem begge velundt, de pukler til hverdag og jeg glæder mig til at se dem falde ned og falde til ro og finde overskud til bare at nyde uden stress, varebestilling, leverandørmøder, eksaminer og alt muligt andet.

Vi lade de to om at sætte gang i de lange dovne sommerdage og måske gider de så varte os stadigt-arbejdende op, når vi vender hjem efter dagens dont.
Måske skulle vi også overlade dem tjansen med at snuppe de første pakkerier til den fælles ferie, som venter om 3 uger. Solcreme og sengetøj og pas kunne sagtens proppes i nogle store tasker og så kan vi jo senere beslutte, om vi i virkeligheden har brug for at slæbe andet med.

Ud over badetøjet naturligvis.
Men det kan forhåbentlig nå at blive vådt herhjemme i Silkeborgs bløde sø-vand mange gange inden afgang mod France.

For selv om dagene er hverdage stadigvæk, ja så er der altid plads til en svømmetur.
Og så er stemningen af ferie, dovnerier, tid og ro nærmest “instant” ved første crawl-tag…