Haveliv, Hjemme, Udeliv

SOMMERKLAR…

14/04/2014

SOmmerklar...

Dagen begyndte gråt her. Og lidt koldt.
Og jeg plantede mig ved bordet med mad og underholdning.

Men som det så ofte går for mig, så blev jeg heller ikke siddende i dag på trods af gode intentioner om næsten ingenting.
Jeg kastede mig ud på verandaen, pakkede, samlede, smed ud, fejede og trimmede.
Kørte på losseren og hjem igen.

Og slæbte de gamle springmadrasser væk og båret en “ny” arvet lækker boksmadras op, så nu er der virkelig mulighed for at sove godt derude, både til middag og om natten…

Jeg er så klar til mere udeliv, kan jeg mærke, til have, blomster, drivhus, til aktivitet og også hængekøjedaseri, og jeg er meget meget klar til endnu en sommer ude på verandaen.
Med strik, piger, gin, veninder, hyggelys og hyggelys, med blomster overalt og tid til at ligge med næsen pegende op mod den blå himmel og et lille tæppe over benene.

Potter og kasser derude er ikke fyldt med blomster endnu, det er en postgang for tidligt, men om nogle uger så slæber jeg hjem fra torvet.
Pelargonier og måske en lille busktomat og helt sikkert basilikum til et glas gin.

Og indtil da –
ja der vil jeg bare nyde, at jeg trods dovenskab i kroppen og kulde i luften, så nåede jeg alligevel så meget i dag, at jeg nu kan sige “Sæt i gang” til endnu en sommer med hyggelig veranda…

Familieliv, For hjerte og sjæl, Hjemme

MANDAGS-START…

14/04/2014

Morgenlækkerier...

Lys i flok...

Uldne drengebukser...

Inspiration...

Egentlig var planen, at verandaen skulle befries for vinterens rod og kedeligheder.
Men der er altså koldt derude og så meget mere hyggeligt lunt herinde, så jeg sidder stadig her og lader som om, at jeg bare kan blive siddende så længe jeg orker.

Og det kan jeg vel i virkeligheden?!
Det er jo ferie og jeg har ingen aftaler i dag, altså ud over dem, som jeg gider at lave med mig selv.

Og dagen er lang endnu, så der kan sikkert blive til både oprydning ude og stillesidning inde.
Det tror jeg…

Morgenmad er klaret.
Juice af grønt og masser af ingefær, æggelatte – som smager så meget bedre end det lyder – og så lidt blød cremet yoghurt med blodappelsin, hindbær og græskarkerner, alt sammen godt og mættende på en rigtig dejlig måde.

Jeg har lys, jeg har te, jeg har strikketøj og Pinterest.
Jeg har lun hund ved fødderne, sød pige i nattøj i sofaen og andre piger sendt afsted ud i verden.

Jeg har ferie.
Jeg har det mere end bare almindeligt godt…