Weekendstart, ingen ud-af-huset-planer, stille piger, stille hund – så godt som det kan lade sig gøre for en 8 mdr gammel lømmel – og stille regn.
Jeg elsker det.
Lidt oprydning og rengøring, lidt rent tøj på plads i skabet, støvsugeren frem og gennemluftning af alle rum.
Rent og glat sengetøj på sengene, velduftende og lettere lokkende.
Køleskabet er kedeligt inden i og jeg burde proviantere, men lige nu vælges lystbetonet, så næste skridt er sofa, strik og lidt tv.
Vi dør nok ikke at sult, man kan vel altid tage en portion havregryn…
Måske skal jeg vælge seng, strik og iPad.
Et afsnit af Dag på Netflix, jeg er så godt underholdt.
Et hvil i den friske seng med døren åben ud til verandaen og regnens stille dryp?
Jeg elsker, når mulighederne bare står åbne og ingen har lovet nogen noget.
Sådan må fredag rigtigt gerne være, dryssen rundt, hængen ud, masser af tid til det rene ingenting og til rendyrket nydning.
Ælle Bælle –
sofa eller seng?
Stue eller køligt soveværelse?
Eller måske en hurtig ekstra tur i skoven, mens lyset svinder…
Kender i det der med at lægge billet ind på et eller andet og så glemme alt om det?! Det sker ind imellem for mig.
Derfor undrede det mig også, at der pludselig var en ret frisk mail fra en restaurant, der gerne lige ville benytte sig af mit tilbud om hjælp. Jeg fattede ikke en pind og skrev en lidt spids mail.
Nu er jeg så mere oplyst!
Jeg havde såmænd meldt mig til Smukfests stab af frivillige hjælpere, glemt alt om det igen, indtil i dag hvor en sød mail og senere en opringning fik mig sendt på køkkengulvet i bøgeskoven og derefter til musik og hygge i en lille flok augustdage.
Lækker overraskelse eller hvad man nu kan kalde det…
Jeg bliver simpelthen i det dejligste humør af solen og den blå blå martshimmel.
Jeg hænger ud i haven i ført sweater og kaffekop og glæder mig over alt det, som vi efterhånden går og får ordnet.
Den gamle forsømte villahave ender som en dejlig nykæmmet familiehave med plads til solbadning, boldspil, hundefræs, finsovning i hængekøje og dovne dage med kaffespining og snak.
Drivhuset fik vi klaret sidste år sammen med roser ved facade og op af det kiksede haveskur. Lavendelhæk ved fortorvet er også på plads.
Nede i haven er der sat flere roser og sidste sommer også masser af dahlia og frøsåede sommerblomster som morgenfruer og frøkenhatte.
Jeg elsker det hele og kan nærmest ikke vente til der rigtigt skal gang i den derude igen…
Hvis vejret holder så får plænen den første tur i weekenden. Så er den klar til en lille eftersåning og måske noget topdressing.
Den ligner lidt et månelandskab, både fordi Huxi tumler sådan rundt derude men også fordi den generelt er meget meget uplejet, det er jeg ikke fan af og havde egentlig allerede sidste sommer drømme om at rette op på det, men en hjernerystelse holdt mig temmelig inaktiv i forhold til havehopla.
Men i år!!
I år bliver det anderledes og jeg glæder mig.
Vi skal ha’ blødt saftigt grønt græs uden alt for mange huller og buler.
I sidste weekend havde vi stærk mandehjælp til motorsavstrimning af nogle af havens trætte træer, her er så luftigt og “rent” nu, det er så lækkert og jeg glæder mig over, at der nu ikke længere hænger store knækkede grene i blommertræet og at den knap så kønne forsythia ikke længere er på vej ind gennem vinduet i tv-stuen.
Gammelt trådhegn mod naboen er fjernet, unyttige plasttagplader fra havens bagerste hjørne også slæbt væk og Amanda har brugt masser af knofedt og rengøringsmiddel og fået haveskuret til at skinne fint og hvidt.
Alt er godt og det, som ikke er, bliver det…
Snart skal der forspires og lægges endnu flere planer.
Snart skal der havemøbler ned i gården og også hamres et nyt og solidt hundehegn mod indkørslen.
Potter skal plantes til med forårsblomster og de gamle skovjordbær på den “hemmelige” side af huset skal renses op, så vi til sommer kan trække bær på strå og forkæle både os selv og gæster med dem.
Jeg mæsker mig i martssol og milde briser, jeg glæder mig over og til alt det, som sker i haven.
Jeg gider det hele, jeg elsker udelivet, jeg elsker lys og luft…
