Mandag og tirsdag i denne uge er jobbet flyttet til Aarhus.
Konference. Narrativ terapi.
YES – tænkte jeg i første omgang.
SUK – tænkte jeg i aftes, da jeg kørte hjem.
Jeg håber, at når jeg i aften kører hjem mod vest i stedet for øst, som jeg plejer, at det da vil være med en lettere og mere “påfyldt” følelse, end det var i går.
Jeg håber virkelig.
I går var traditionel konferencedag med oplæg, spørgerunde, mere oplæg, videoklip og dårlig kaffe.
OG en placering lige ved en dør til et toilet, som fik det skidt i løbet af dagen.
I dag er det workshop med os selv mere i action, derfor tør jeg godt både at håbe og tro.
Og skulle det så alligevel ikke blive, som jeg drømmer om, ja så må en travetur i skoven og ved vandet i frokostpausen give mig det boost, som jeg elsker at få.
Vand, sand, vind, skovbund, bladenes raslen, mere vand og de første blade af årets anemonetæppe.
Jeg starter bilen op, vender snuden mod øst i stedet for vest, som jeg plejer.
Mod Aarhus og de narrative fortællingers landskab…
