For hjerte og sjæl, Hverdagsliv, Lidt af hvert, Og mig selv - sagde hunden, Udeliv

vINTERDAGE MED DYP

28/01/2021

Grå dag og blå dage. Kolde dage og fis-lunkne dage. Regn, slud og sne og alt alt for lidt af det sidste.

Det er godt, at huset er lunt og hult og at jeg også sagtens kan nyde at sidde med mit strikketøj og mine bøger time efter time. For udelivet kalder ikke så meget på mig, når det er gråt og sjasket, jeg gider godt at blive kold men jeg nærmest hader at bevæge mig rundt i fugtigt tøj og dug på brillerne.

I dag er smuk og blå og jeg har skam også været ude. Både ude og nede. Et vinterdyp – ja faktisk to – sammen med gode bademakkere på broen skød min hjemmedag i gang og siden har der været små dagligdags ting at klare og også lidt læsning af den faglige slags at udfordre hjernen med.

Jeg er stadig novice ud i vinterbadningens kunst, var i for første gang dagen før min fødselsdag i februar sidste år og har for alvor fået gang i dypperierne fra sensommeren, men jeg ved, at det er noget, som jeg ikke slipper frivilligt igen.

Blodets brusen i årerne bagefter og tilfredsheden og glæden over at gøre noget, som kræver at jeg kommer ud af røret og afsted. Det lille fine nye fælleskab der på badebroen giver mig smil om munden og sang på hjertet, når jeg kører hjem igen.

2 dage om ugen. 4-5 kvinder alt efter dagsform og så lige så mange dyp, som man synes, at man orker. En kop te og lidt snak og grin, mens teen drikkes og så hjem hver for sig igen. 30 minutter fra jeg kører afsted og til jeg er hjemme igen, men de 30 minutter sidder i kroppen resten af dagen på en rigtig dejlige måde. Og det er det mentale velvære, der tæller allermest i denne kolde ligning.

I dag var luften -3 og vandtermometeret stod på et klingede NUL, da vi hev det op efter endt badning. Og det krævede faktisk lige lidt mere end bare et enkelt slag med spaden, før vi fik hul på isen, men i kom vi og det endda uden de store hvin. Måske fordi vi nærmest var lidt lammede af kulde.

Jeg vil helst gå ud fra bredden og kaste mig frem og svømme ud til broen. Men det går altså ikke lige nu. Det ville se dumt ud, hvis jeg lå der med bar krop oven på isen og forsøgte at padle, så i disse dage er det på stigen. Ned, trække vejret nogle gange, op igen. Og så ned igen, når man lige har ventet lidt på tur.

Jeg er ligeglad med de artikel, der siger, at der er mange sundhedsmyter omkring vinterbadning; jeg gør det ikke for at blive sund på den fysiske måde, jeg gør det ene og alene fordi jeg er vild med følelsen i kroppen, mens jeg er i vandet og også når jeg igen har fået mit varme tøj på. Det sætter sig direkte i humøret og det tåler bestemt gerne et lille tilskud på især de grå og våde dage.

Jeg er ikke saunatypen, jeg vil hellere hjem til brændeovnen og lidt stilletid efter et dyp. Og der er jo helt frit valg på den hylde, så jeg suser bare hjem og nyder, at der er buldrende ild i ovnen og rigeligt af varme drikke. Og en dag forude med smil om munden og på hjertet.

En dag til rugbrødsbagning og opstart af en Zipper til Laura, nu er jeg nemlig endelig i mål med en strikkeprøve on point.

Og så også nogle af de der husmoderlige pligter, som jo også hører livet til. Kedelige eller ej…

Lidt af hvert

PAP OG PRØVER.

26/01/2021

Jeg har tænkt lidt på pap i dag. Af den slags, som er foldet til kasser og så brugt til at sende varer rundt i landet med.

I går hentede jeg to pakker hos den lille lokale købmand, garn i dem begge, indkøbt af Laura til den Zipper Sweater, som jeg skal strikke til hende. Den ene pakke var en lille plastpose af den slags med selvklæbende lukning, den anden var en smuk pastelfarvet papkasse, to meget forskellige leveringer med nogenlunde samme indhold.

Posen var bare en pose med en forsendelseslabel, ingen sjov og ballade på den, pose med garn og følgeseddel og ikke mere end det. Kassen der imod – den var dresset op til fest. Uden på var der fint klistermærker med et lille strikkeord på, inden i var der smukt silkepapir, endnu et klistermærke og lidt slik.

Der er ingen tvivl om, at der ligger fine tanker om skønhed og forkælelse ift den pastelfarvede kasse, og det har jeg stor respekt for. For ingen bliver jo vrissen over, at nogen har gjort sig umage med den slags, og jeg ved, at mange føler det som en lille forkælelse, når de modtager sådan en kasse. Smuk og fin er den uden diskussion.

Men på mig fik det faktisk lidt den modsatte effekt, det satte i alle tilfælde en tankerække i gang, som ikke var lige så fin og pastelfarvet, som det jeg stod med i hænderne. For jeg så den egentlig ikke med nydelsesøjne men mere med øjne, der holder af, at tingene bliver gjort i en lidt bæredygtig ånd.

Jeg tænkte på de ressourcer, det har kostet at fremstille kasse med farve på, på de ressourcer, det har kostet at fragte en tung palle med emballage hen til garnbutikken, på de ressourcer som silkepapir og stickers har kostet og så på det det har kostet at fragte kassen ud til min købmand, for der kan ikke være så mange kasser i en lastbil, som der kan være poser, poserne både fylder mindre og vejer mindre.

Og når jeg så står hjemme med kassen, så skal den køres til genbrugspladsens papcontainer. En lille pose, der er ankommet med rare ting i, kan nemt bruges til andet i hjemmet, inden den smides i skraldespanden, hvor den fylder ganske lidt.

Så det, der bestemt er ment som en fin gestus fra garnforretningen, ender faktisk med at irritere mig en smule og det er jo ærgerligt. Jeg er selv typen, der tænker i helstøbte projekter, alt skal passe sammen fra start til slut, farver, idéer og look, så jeg forstår 100 % de tanker, der ligger bag de fine indpakninger og forsendelser, men jeg tænker også, at det ville være rart, hvis det kunne blive et valg, man som kunden selv kunne være med til at tage.

Måske sådan et klik i en box, når man alligevel var ved at vælge forsendelse. En box til Low key og en anden box til Luksus. Det behøvede ikke at koste mere at vælge luksus eller udløse en rabat at vælge low key, pengene til den flotte emballage er allerede regnet ind i butikkens priser på deres varer og fred være med det, jeg vil bare rigtigt gerne kunne tage et valg, der passer lidt bedre til mine tanker om, hvad der er fornuftigt for mig.

Jeg er helt og aldeles ligeglad med, at måske 95% af de andre kunder ville vælge luksus pakken, fordi de elsker den følelse af forkælelse, der ligger i det fine papir og slikket for dem. Jeg føler mig allerede forkælet, fordi jeg kan handle det garn – i dette tilfælde for det kan jo også være andre varer – som findes netop der og for mig tæller indehaverens imødekommenhed og service meget mere end en farvet kasse gør, for mig er det den hele centrale del af mine valg og nok endnu mere også en indbydende webshop og et lækkert udvalg. Jeg ville altid vælge pose forsendelsen, hvis det var en mulighed, og garnet tåler jo fint en omgang i posthurlumhejet uden at være beskyttet af kasse og silkepapir.

Og lige så snart jeg er hjemme, så ryger garnet alligevel op af pose og kasse og i brug.

Og det gjorde garnet i går også, for det kan kun gå for langsomt med at få den Zipper på pindene, glæder mig til at se Laura i den, hun har valgt så gode farver og modellen passer så godt til hendes look.

Opskriften siger 3 strikkeprøver på 3 forskellige pinde til 3 forskellige dele af sweateren.

Jeg nøjes med to. Til gengæld skal jeg lige om lidt starte op på dem for 4. gang! Shoot me – hjernen er ikke med mig i dag!

Først lavede jeg strikkeprøve til krave og det glatstrikkede. Gik allerede fra starten 0.5 mm ned på det glatstrikkede stykke, for jeg strikker noget løsere end tidligere i min uldne karriere. Skyllede op og lagde til tørre. Alt alt for mange maske på 10 cm. En ommer. Det trætte hjerne greb så en pind, der var endnu 0.5 mm tyndere.

Jøsses altså! Endnu flere masker på 10 cm. Hvis det ikke havde været så irriterende, så havde det jo være sjovt med sådan en kæmpe bommert.

Forfra igen – denne gang på anbefalede pind. Men jeg ramte altså stadig ikke strikkefastheden i hverken bredde eller højde. Så nu må jeg på den igen. På p 5.5 mm og SÅ passer den, blev der sagt.

Pap og prøver. Begge dele kan bringe både udfordringer og en masse tanker. Også i pastel.

Bæredygtighed, Lidt af hvert, Strik

STRIKKEDOGMER 2021.

25/01/2021

Jeg fortsætter, hvor jeg slap. Strikker videre med udgangspunkt i en liste af dogmer for mit uldne eventyr. Det gik så godt i 2020, at jeg sagtens kan trække nogenlunde samme omgang ind i 2021.

Jeg har justeret listen en anelse, for erfaringerne fra sidste år skal selvfølgelig bruges. Bl.a. er det månedlige beløb på 150.- kr nu udelukkende til garn, for det blev lidt vanskeligt også at klemme nyindkøb af opskrifter ind i det beløb. Så nu er det altså “bare” garn, der skal betales ud af det storslåede beløb; det gik sidst og det kommer det også til i år. Og så kan jeg købe nye opskrifter, som måske endda kan passe til lagergarn, uden at tænke på, at det æder af den i forvejen lidt begrænsede pulje.

Sidste år havde jeg givet mig selv mulighed for 2 dealbreakers hen over året, hvis jeg nu stødte på et projekt, som bare måtte på pindene NU! I år har jeg været lidt mere gavmild overfor mig selv og indlagt 4 jubelprojekter. Ét pr. kvartal. De kan kun fyres af i det kvartal, som er aktuelt, dvs at de ikke kan overflyttes, så hvis der ikke dukker noget op i f eks dette kvartal, som jeg bare MÅ strikke, ja så er det Bye Bye til det jubelprojekt.

Jamen hva’ så, hvis jeg forelsker mig i to store nye projekter med en uges mellemrum? Så er det bare ærgerligt! Jeg må vælge ét og så gemme det andet til næste kvartal, og hvem ved – måske er det så ikke længere så interessant. Det var nemlig noget af det, som jeg erfarede sidste år: At hvis et strikkeønske lige ligger lidt og venter, så er det ikke sikkert, at det bliver ved med at være lige så attraktivt og interessant. Og det er jo egentlig ikke så dumt.

Jeg har 7 projekter på årets liste. 2 af dem er taget med ind i 2021 fra sidste år og skal bare strikkes færdige, men de er med på listen alligevel, fordi det er 2 stykker strik, som jeg rigtigt gerne vil ha’ i min garderobe.

Og så har jeg tilføjet 5 andre, bl a en Windy af Helga Isager og en Novice Cardigan Chunky fra Petiteknit. Alle garner og opskrifter er fundet frem fra gemmerne og hvert projekt har fået sin egen kasse og det er ret tilfredsstillende at kigge på den lille stabel af transparente kasser, der står der og indholder masser af hyggelige timers strikkerier og gode tilføjelser til garderoben. 5 projekter i den brune farveskala og 2 i den blå.

Men inden jeg sætter pindene i det første projekt fra de kasser, så skal jeg strikke en Zippersweater til Laura, der fik et meget akut behov for sådan én for en uges tid siden. Hun har selv indkøbt garnet, Peruvian Highland Wool fra Filcolana og Silk Mohair fra Garnudsalg. Jeg glæder mig til at strikke den til hende, hun har uldtrøje på hver eneste dag året igennem, kun på de allervarmeste dage kommer de ikke på, og hun slider dem virkelig op. Hendes mors hjemmestrik er hendes lykkeamuletter, siger hun, og når jeg ser hendes glæde ved lækkert strik, ja så tager jeg gerne tjansen.

Jeg har selvfølgelig foreslået hende, at hun selv skal i gang, men hun synes det er tosset, når jeg nu er så god til det. Laura i en nøddeskal – hun ved lige hvordan, at man får sin mor til at tage fat.

Så altså først en Zipper og så en Windy, en Boucle, en Novice, en Sandstone, et Vertices Unite, en Manou og en Amanda. Og så alt det andet, som også ender med at komme med i puljen. Inspiration og fristelser vælter ind fra alle side.

Strikkeåret 2021 bliver herligt. Det mærker jeg tydeligt…

Arkiv

Facebook