Forleden skrev jeg ‘Måske en vest’ – i dag kan jeg skrive ‘Der blev en vest!’
Den dejligste bløde vest, som kommer til at være en god makker hen over vinteren, helt perfekt til jeans, til bløde tynde t-shirts, til mine mange skjorter uden flip og måske endda over kjole de to gange, som det er sandsynligt at jeg hiver sådan en på.
Jeg ved allerede nu, at den vil komme på igen og igen og at den sikkert også får sig en makker, måske en mørk med en masse mohairrester i blå toner, måske…
Et hurtigt, enkelt og meget nemt projekt og den slags er altså også rart ind imellem. Jeg gider godt de langsommelige og udfordrende strikkeprojekter, men der skal altid lige været lidt let i sidevognen. Men det er ikke hver gang at der kommer et så skønt resultat ud af det lette strik.
Jeg smider en faktaboks herunder, både til jer, som skulle kunne få noget ud af det, og så også lidt til mig selv, så der er noget at søge tilbage i, hvis jeg går vild. Jeg vil også forsøge at få vesten lagt på min side på Ravelry, har aftalt med mig selv, at jeg skal blive bedre til også at få gemt der i den uendelige skattekiste af inspiration, viden og underholdning…
FAKTABOKS
Mønster:
Lux Vest af Sanne Fjalland
Garn:
155 g. Shetlandsgarn – lagergarn fra Garnudsalgs barndom. Løbelængde ca 220 m pr 50 g
75 g Kid Seta Gepard farve 406 fra Sanne Fjalland
8 gram Madeleine Tosh merino light farve ? fra Yarnfreak
Alt garnet lå lige der oppe på vores repos, hvor mit lager bor i store plastkasser; jeg holder af at kunne gå op og fiske i kasserne og så ende med så dejligt et resultat som her.
Str:
Large
Pinde:
3.5 mm 4 mm og 4.5 mm Min strikkefasthed var samme som i opskriften på anbefalede pinde.
Egne krumspring:
Ingen – jeg har fulgt opskriften til punkt og prikke.
En gennemarbejdet og let tilgængelig opskrift med en fin teknisk detalje ved ærmegab og hals. Lidt af en prøvelse lige i første forsøge indtil jeg fik krammet på de to opslagningspinde, men hele arbejdet værd for at få de fine fine kanter.
Jeg måtte bruge en rest merino til halskanten, havde 3 g shetlandsuld tilbage og kunne se, at det ville jeg ikke nå i mål med. Jeg synes faktisk, at det er en fin fin løsning at vælge et helt andet garn til halskanten, bedre end hvis jeg har fundet noget frem, der havde været næsten mage til resten af vesten men så alligevel ikke det samme.
På fotoet øverst ser det ud som om, at merino kanten trækker lidt til den ene side og det gør den også, men ikke så meget som der. Jeg har været meget omhyggelig med både opsamling og aflukning og tænker, at det er en af ulemperne ved at strikke med éntrådet garn. At det så nemt som ingenting drejer lidt. Men jeg kan leve med det. Det er håndlavet og perfektion kan være mange ting.
Dette her fungerer. Fuld tilfredshed og ingen shetlandsuld tilbage.
Strik dig en vest, du bliver glad for den, klassisk og rolig og fin til så mange forskellige outfits.