Når efteråret rammer, så er der enkelte ting, som begynder at hviske juljuljul i mit hjem. Amaryllisløgene kalder på jord og papirsaksene fortæller, at nu må jeg gerne begynde at tænke på, hvad der skal produceres af pynt til denne vinters udsmykning af vinduer og flade.

Og så selvfølgelig basen til årets gløgg. Jeg laver den altid først i oktober, i år er det blevet til sidst i oktober pga Islandsrejse og andet dejligt. Men nu er den sat over og hele rummet her dufter af krydderier og appelsiner, duften af december. Det er jeg vild med.

Jeg er også ret vild med gløgg. Det er indbegrebet af hyggelige mørke vinterdage, varme inden i og dejlig stimuli af sanserne med alle de rare dufte, der stiger op fra den varme drik. Jeg drikker gløgg hver dag i december – hver eneste dag – og da også gerne lidt i november, så langt de fleste kopper jeg drikker er uden alkohol, og det gør helt det samme for mig, varmen og hyggen er der uanset hvad.

Herunder er det dog opskriften, hvor basen er spiritus, der får lov til at starte og så kommer der lidt info om andre måder nedenunder. Portionen kan blandes op med 3-4 flasker rødvin alt efter hvor intens en gløggsmag, der ønskes.

1 l. spiritus/vin ( det kan være rom, portvin, snaps, vodka, rester af vin)

10 g hele nelliker

15 g kardemommekapsler

3-4 kanelstænger á 6-8 cm

1/2 knust musketnød (giv den et gok med en hammer)

5 g hel allehånde

3 g peberkorn

2 dl grofthakkede rosiner

2 dl rørsukker

2 appelsiner – den ene i skiver med skal og den anden presset til salf

evt. 3 cm frisk ingefær

Lad alle ingredienser simre på komfuret i en dyb gryde i ca 30 min. Hold temperaturen under 90 gr, så der kun ses bittesmå bevægelser i overfladen. Hæld det hele i et stort skoldet glas eller anden beholder og lad det trække på køl i et par uger.

Sigt igennem en fin sigte og evt derefter igennem et klæde for at fjerne de sidste små “krummer”, det er ikke nødvendigt, men ønsker man en helt klar gløgg, så må klædet til.

Når basen er sigtet, så kan den opbevares som den er eller også kan den fodres med gode rosiner og mandelstykker, der så kan stå og blive små sprængfarlige bomber, inden de kommes i kopperne ved servering.

Som skrevet ovenfor så skal denne portion blandes med 3-4 flasker vin. Så der er til en god flok gæster eller en god flok dage, hvis man bare er sig selv eller et par stykker, der samles om gløggen.

Mange bruger vanillestænger i deres gløggbase, det synes jeg er spild af en delikat og ret dyr råvare, de mange andre krydderier vil helt overdøve den fine vanillesmag. Stjerneanis kommer jeg heller ikke min gløgg, jeg elsker det krydderi, men synes, at det kan blive en anelse for gennemtrængende netop her. Jeg kan dog godt finde på at smide en hel stjerneanis i koppen ved servering, mest for det dekorative i det.

Ønsker man en alkoholfri gløgg så kan man bytte spiritussen i opskriften herover med en god liter mørk saft som f.eks. solbær eller hyldebær. Jeg bruger 0.5 liter koncenteret saft sammen med 0.5 liter vand. Fremgangsmåden er præcis den samme og ved servering blander jeg blot basen med mere saft, dog i et lidt mildere blandingsforhold.

Man kan også bruge basen til en lys gløgg ved at bruge udelukkende klar/lys spiritus i basen og så blande med hvidvin ved servering.

På samme måde kan den røde saft byttes ud med en lys, f.eks. hyldeblomstsaft.

Og selv om jeg jo synes, at man selv skal lave sin gløgg, så ved jeg godt, at det får man ikke altid gjort, og selv om jeg egentlig helst heller ikke vil reklamere, så vil jeg alligevel lige gøre det og anbefale, at hvis man lige pludselig står og mangler en flaske gløgg, så skal man købe sig en flaske Blossa. En svenskproduceret gløgg, der kan købes i flere udgaver med forskellige alkohol procenter og også en rigtig god alkoholfri og endda også i økologisk udgave, men lige den kan vist kun købes i Sverige.

Skål og glædelig vinter.

• 

• 

• 

• 

Te, kaffe, varm chokolade, bouillon, chai, golden latte og andet godt hældes i litervis i kopperne rundt omkring hver eneste dag.

Mange af os drikker nok varmt uanset temperaturerne ude, kaffe og te sommer og vinter, det daglige fix af koffein og den der automat-arm, der rækker ud efter koppen på bordet ved siden af én. Mange kopper ryger ned uden den store opmærksomhed på det, man har skænket i sin kop, vanens magt.

Det er der intet i vejen med, jeg kan selv ondulerer alt for mange kopper varmt i løbet af en dag, bare fordi. Men det er som om, at når jeg tager mig tiden til at lave en kop virkelig god varm chokolade, så sænker tempoet sig og opmærksomheden øges og jeg nyder virkelig hver eneste slurk.

Jeg bruger altid en chokolade med høj cacaoprocent til den varme chokolade. Ikke mindre end 70 % og gerne højere. 100 g. chokolade pr. liter mælk, det er nemt at huske. Jeg koger mælken op og pisker den hakkede chokolade ned i mælken, den opløses hurtigt og mens den gør det, så kan man nå at tilsætte lidt smag af enten lidt vanillekorn, kanel eller revet Tonka. Jeg kan også rigtigt godt li’ at tilsætte et nip flagesalt til den varme chokolade.

Om man ønsker at tilsætte sukker eller ej, det er en smagssag, nogen af os kan li’ den varme chokolade meget intens og let bitter, andre nyder den sødme, som et par spsk rørsukker kan give. I dag tilsætte jeg lidt og lod også et par kanelstænger ligge i mælken, mens den stille kogte op.

Om man bruger en sødmælk eller en lettere mælk, det skal man gøre, som man vil, men det er godt at have i mente, at mælkens fedme også er med til at bære smagene i den varme chokolade, så bruges en meget mager mælk, så kan oplevelsen også godt blive lidt mager.

Og mens vi sipper den varme chokolade – måske med top af bløde flødeskumsskyer – så kan vi jo glædes over, at mørk chokolade indeholder mange gode ting. Magnesium f.eks. Og flavonoider, som har antiinflammatoriske egenskaber. Og jo faktisk også stoffer, som kan give os samme velbehag som yoga og meditation.

Så mere varm chokolade af den gode slags til folket hen over vinteren. Jeg stemmer for!